Paul v. Klenau til Henrik Pontoppidan
30. marts 1910

blivende Karaktér

d 30 März 1910

Højtærede Herr Pontoppidan!

Skøndt jeg ikke har Æren af at kenne Dem personligt, tillader jeg mig at oversende Dem denne Bog!

Forfatteren Professor Joseph Hofmiller er den betydeligste og dybest følende under de tyske Essayister, en af de faa, hvis Værdi har en blivende Karaktér.

De kan forstaa hvilken Glæde en oprigtig Beundrer af Deres Bøger maatte føle ved at læse Hofmillers Artikel over Lykkeper og det forjættede Land – 2 Vi danske, der lever i Udlandet lykkes det at faa et ejendommeligt objektift Forhold til vort Lands Produktion: Vi lære at indse at den Stemningskunst som i Danmark for circa 10 Aar siden (saa længe har jeg været i Tyskland) havde en saa stærk Genklang i det danske Publicum under store Kultursynspunkter, svinder ind til et betydningsløst intet – og at kun en ubøjelig Alvor – i menneskelig og kunstnerisk Henseende – kan hjælpe vor Kunst hen over den letsindige farlige 3 Følelsespoesie der ubetinget maatte føre til den danske Kunsts Decadenz.

Jeg lærte Lykkeper første Gang med 17 Aar at kenne – dengang fyldte Bogen mig med ungdommelig Begejstring. – – Med 25 Aar læste jeg den anden Gang – og først nu forstaar jeg fuldt og klart – hvilken Gave De har skænket os danske med Deres dybe og alvorlige 4 Bog. – Forhaabenlig kan den kommende Generation i Gærninger bevise Dem den Tak – som vi alle er Dem skyldig.

Med den dybeste Ærbødighed
Deres
Paul August v. Klenau

München Leopoldstr. 71

 
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage