Henrik Pontoppidan til Harald Nielsen
Sendt fra Halls Allé 13. 2. april 1909
venskabelig og kammeratlig Forbindelse
Halls Alle 13
2/4 09.
Hr. Magister Harald Nielsen!
Deres Brev kom ind ad Døren til mig just som jeg skulde til at skrive til Dem – først og fremmest for at takke Dem for Deres Bog1 og ikke mindst netop for den Venskabshilsen, De sendte mig med den. Det var mig en stor Glæde, at De havde følt Lyst til at give mig dette Bevis på Deres Sympati, og når De først hører fra mig idag, er det kun, fordi jeg igen har været syg og sengeliggende et Par Dage. Tro dog endelig ikke om mig, at jeg kræver eller blot ønsker Beundring for, hvad jeg har gjort. Jeg siger ikke dette af from Beskedenhed, men det er min Stolthed 2 at høre til dem, som lever alene af Brød. Hvad man end kan sige derimod, det har den Fordel, at man ikke så let udsultes.
Det meste af Deres Bog kendte jeg jo fra "Tilskueren"; og, som De vist kan vide, er ikke alt i den efter mit Hjerte eller Hoved. Den store Afhandling "Stemning og Virkelighed" har jeg dog altid betragtet som en literær Bedrift, der gør Dem den største Ære. Men hvad jeg iøvrigt kan have at sige af godt og ondt om Deres Bog, vil jeg gemme, indtil der bliver Lejlighed til mundtlig Meddelelse. Og denne Lejlighed vilde jeg nu gerne selv have Lov til at fremkalde, og dette er min anden Grund til at skrive netop idag. Min Kone har nemlig nu til Formiddag truffet Aftale med Kaptajn Ejlersens, der 3 har lovet at komme her på Tirsdag Aften (d 6te) ved Ottetiden. Vil nu ikke De og Deres Hustru glæde os med at gøre dem Følgeskab og drikke Deres The her i stor Borgerlighed? Jeg vil da se at få fat også i Harald Kidde og hans Frue. Jeg veed, at De kender dem og holder af dem.
Og så blot en Tak for Deres Brev og for Deres venlige Følelser for mig og mit. Nogen Tilføjelse til Påskriften i Deres Bog får De ikke Lov til at gøre. Jeg vil blot ønske, at vi trods al Forskellighed må kunne burde2 netop en venskabelig og kammeratlig Forbindelse.
Deres meget forbundne
Henrik Pontoppidan.