Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 28. maj 1931
Digtet til Brandes
28de Maj [311] |
Holmegårdsvej 2 Ch. |
Kære Nathansen!
Det glædede mig nu til Morgen at modtage Deres Kort2 fra Rüdesheim med Deres Wiesbaden-Adresse. Nu kan jeg da endelig få takket Dem for Deres Hilsner3 fra Berlin, Jena og Weimar. De to sidste Byer har jeg – underligt nok – aldrig selv besøgt, skønt jeg flere Gange har boet dem ganske nær. Men jeg har jo sjældent rejst som slet og ret Turist, har altid haft et eller andet bestemt Arbejde med, som har bundet mig til det Sted, hvor jeg har slået mig ned. Men i Wiesbaden er jeg kendt, og jeg kan i Tankerne følge Dem på Deres Veje dér. Sonnenberg-Kvarteret husker jeg f. Eks. godt. De bor dér i Nærheden af Kurhaus og den prægtige Kurpark. Det skal glæde mig at høre Nyt fra alle de kendte Steder dernede, hvor 2 jeg sammen med min Kone og Else levede en god og lykkelig Tid4. Jeg fik ganske vist ikke særdeles meget udrettet, da jeg nylig havde gennemgået en Galdestensoperation og var en Del afkræftet; men det var dog på en Tur op til Neroberg-Plateauet (en Tur jeg meget vil anbefale), at jeg skrev det Digt til Georg Brandes 70 Års Fødselsdag, som opnåede en vis Berømmelse.
Min elskværdige Plejerske takker Dem for Hilsen og sender Genhilsen. Hun er utrættelig i sin Omhu for mig, som disse St. Elisabeth-Søstre i Reglen er. Hun har dog endnu ikke opnået at omvende mig til Katolicismen, hvad vistnok er hende en Sorg. Men at blive en Johannes Jørgensen Nr. 2 har ingen Tillokkelse for mig. Et sødt Menneske er hun imidlertid, og hertil har hendes Klosterliv og katolske Kulsviertro utvivlsomt bidraget.
3 Jeg er nu oppe 4 – 5 Timer daglig, og er også begyndt at benytte bevæge√ mig lidt omkring på to Krykker. Men med at komme ud i Luften har det lange Udsigter. Før i Juli eller August lykkes det mig næppe at komme ned ad Trappen.
Lev nu stadig vel, og hils Fruen fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan
