Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Snekkersten. 29. marts 1914
den tristeste Meningsløshed
Snekkersten.
29.3.14.
Kære Nathansen!
Jeg forespurgte idag G.B. telegrafisk, om han kunde tænke sig at sige nogle Ord ved Bergstrøms Grav, idet Fru B. helst vil undgå al præstelig Medvirken. Desværre har Brandes svaret, at han ikke føler Lyst til at tale. Selv har jeg været Patient i et Par Uger og vover mig ikke til Byen, tør i hvert Fald ikke tale i fri Luft og heller ikke for en så stor Forsamling 2 som den, der rimeligvis vil indfinde sig til Begravelsen, da Bergstrøm jo havde mange Venner. Kunde De nu ikke sætte Dem i Bevægelse for at formå Erik Skram, Forfatterforeningens Formand, til at tage Affære? Han er dog i Kraft af sin Stilling nærmest til at være den literære Verdens Talsmand ved denne Lejlighed, og det udelukker jo ikke, at også personligt nærstående Venner af Bergstrøm tager Ordet bagefter.
Jeg havde meget andet at skrive om. Men jeg må indskrænke 3 mig til det nødvendigste, da jeg nemlig forlængst skulde have ligget i min Seng, hvor jeg i denne Tid har måttet tilbringe alt for mange Dage.
De og Deres Frue bringer jeg de venligste Hilsner fra os alle. Min Kone var i København forleden til Førsteopførelsen af "Thora van Deken". Jeg selv får måske slet ikke Stykket at se1. Og i så Fald deler jeg jo på det Punkt Skæbne med min kære, savnede Medarbejder. Men om ham vil jeg ikke tale. Hans Død er jo dog den tristeste Meningsløshed, og jeg har så indelig ondt af hans Kone.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
