Henrik Pontoppidan til Henri Nathansen
Sendt fra Frederiksborg. 16. september 1907

Lad os spidde Censor på vore Penne

Frederiksborg.
16de Septb. 1907.

Kære Henri Nathansen!

Da jeg idag modtog Deres Brev1 og genkendte Deres Hånd, fik jeg slemme Kneb i Samvittigheden. Jeg tænkte: nu er han bleven vred, fordi jeg ikke for længe siden har sagt Tak for hans sidste, hyggelige Brev fra Troense af. Og jeg har ingen Undskyldning dennegang. Ingen Lungebetændelse. Ikke engang nogen alvorligere Forkølelse. Bare min Dovenskab, der forresten efterhånden er bleven en ganske farlig Sygdom, som jeg nok en skøn Dag går hen og dør af. Beklag mig derfor og vredes ikke!

Men nu til Sagen Bergstrøm2-Levin3. Jeg er naturligvis også bleven opbragt over Censur-Forbudet. Jeg kender jo ikke Stykket; men jeg kan absolut ikke tro, at Bergstrøm skulde have ladet sig i den Grad smitte af Pariser-Teatrenes 2 Frivolitet, at det er nødvendigt at lukke vore Scener for ham. Men hvad "Danske Dramatikeres Forbund"4 vil opnå med Mødet imorgen, forstår jeg rigtignok ikke. En Diskussion, et Andragende til Rigsdagen om Censorinstitutionens Ophævelse o.s.v. – er det ikke at gå på Jagt efter Fuglene på Taget og lade Katten rende med den, man har fanget – Levin.

Jeg mener: viser det sig, at Levin igen har brugt sin Magt og Myndighed på en Måde, der rummer en Fare for vor dramatiske Literatur, lad os da fælde ham med de Våben, Vorherre har givet os i Hænde. Lad os spidde ham på vore Penne. Lad os Dagen efter, at Bergstrøms Skuespil er udkommet, falde over ham alle Mand. Lad ham løbe den literære Spidsrod så eftertrykkeligt, at han beder om Nåde eller i hver Fald vogter sig for en anden Gang at træde en agtværdig√ Forfatter på Tæerne. Lad os praktisk bevise, at en Censur, der vil opkaste sig til Udøver af√ et Formynderskab 3 over Literaturen, tåler vi ikke. – Til et sådant Forsvar melder jeg mig til Tjeneste. Og har mit Navn, som De mener, nogen Betydning under en Adresse7, kan det vel også have det, når det optræder for egen Regning5 i en fælles Sag.

Men til Mødet imorgen kommer jeg altså ikke, og Deres venlige Middagsindbydelse kan jeg derfor heller ikke tage imod. Men De ser mig en anden Dag med det første. Jeg længes efter igen at tale med Dem og hilse på Deres Frue og se på al den Sundhed, De forhåbentlig begge har bragt hjem fra Troense af.

Og vær så ikke vred, fordi jeg kommer med mit eget Forslag i denne Sag og ikke kan slå Følge med Dem imorgen. At De ovenikøbet har taget Sagen med Departementchef Friis6 op til Drøftelse, forstår jeg nu slet ikke. Den er i mine Øjne bare latterlig. En Departementschef, der for Alvor√ optræder som Literaturens øverste Dommer og Fortolker, hører jo hjemme i Farcen. Manden skulde 4 og burde selvfølgelig have holdt sin Bøtte, – dog, selv dette er vistnok for meget forlangt af en Departementschef. Nogen virkelig Skade har han jo ikke gjort Bergstrøm med sine Indiskretioner. Tværtimod!

Mange Hilsner.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Brev: dette brev findes ikke. tilbage
[2] Bergstrøm: Hjalmar Bergstrøms Karen Bornemann : Skuespil i 4 Akter (1907) blev forbudt af censor – hvad der medførte en heftig avispåolemik m. bl.a. Georg Brandes, Vald. Vedel og Harald Høffding som deltagere (DBL3). tilbage
[3] Levin: overretssagfører Carl Levin (ældre bror til forfatteren Poul L.), censor for privatteatrene 1904-09. tilbage
[4] Danske Dramatikeres Forbund: stiftet 1906 på Emma Gads initiativ. Nathansen sad i bestyrelsen for forbundet (Blaa Bog, 1910). tilbage
[5] egen Regning HP skrev et indlæg i Politiken 20.9.1907. tilbage
[6] Departementchef Friis: Michael Friis, f. 1857, departementchef i justitsministeriet fra 1904, redigerede månedsblad udg. af "Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed" 1884-89. tilbage
[7] Adresse: Om en sådan adresse blev offentliggjort, er endnu ikke undersøgt. tilbage