Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 25. maj 1933
financieredes af Foss
25.5.33. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Niels Jeppesen!
Herregud, at nu også De skal plages! Jeg har ikke selv haft Ischias1; men jeg véd jo, at det er en meget pinagtig Sygdom, der skal minde om de Ansigtssmerter, jeg i mange År var så plaget af, og som vistnok også har en lignende Årsag: en betændt Nerve. Min nu afdøde tyske Oversætterinde Fru Mann blev i sin [Tid] kureret for Sygdommen ved en Behandling af samme Art som den√, jeg selv stadig må underkaste mig for mine Ansigtssmerter: en Indsprøjtning af 80º Alkohol direkte på Nerven, som derved√ overbrændes eller dog lammes. Kuren er meget smertefuld i de Par Minutter, den står på, men Virkningen er mirakuløs. Fru Mann, der blev behandlet af en Læge i Hamburg og næppe kunde slæbe sig derhen for Smerter, gik fra ham med en Fornemmelse af at svæve i den syvende Himmel 2 – fortalte hun. Lad dette nu være lidt overdrevent, så véd jeg altså af Erfaring, at en sådan Overbrænding af den syge Nerve kan udføres for Ansigtets Vedkommende og have en forbavsende Virkning. De skulde tale med Deres Læge derom.
At De trods al Elendigheden, ikke har tabt hverken Humøret eller Slagkraften, viser til min Glæde den Kronik, der fulgte med Deres Brev. De har fuldstændig Ret. Det er København, forhen Nordens Athen, der er bleven – eller dog på Vej til at blive – det sande Pærekøbing. At netop Rode2 har følt sig ramt af Artiklen, undrer mig ikke. Mon han dog ikke selv undertiden føler det pinligt at være Redaktør af et gammelt berømt Blad, der nu ikke længer er til Glæde for mange andre end dets Aktionærer?
De nævner i Deres Brev Harald Nielsen3. Jeg får derfor Lyst til at sende Dem vedlagte Opråb4, som jeg forleden fik tilsendt fra en Del mig ganske ukendte Mænd. Jeg svarede, at i en Tid, hvor næsten alle 3 Skribenter måtte kæmpe for Udkommet, adskillige endda meget hårdt, syntes det mig ikke forsvarligt at favorisere en enkelt i den Grad, som her var foreslået. Selv om H.N. ikke i Øjeblikket står sig godt med den specielt københavnske Presse, så er der jo en Verden udenfor Rådhuspladsen, og i den sidder måske netop den bedste Del af Folket. I en√ Årrække financieredes han jo af selve Alex. Foss, der opretholdt hans Blad "Ugens Tilskuer" og senere – sammen med nogle andre Industrimænd – købte "København", hvor han også havde en vellønnet Stilling. Da Konsortiet efter et Par Års Forløb solgte Bladet til "Venstre", fik han på et Bræt 50,000 Kr for at afstå fra den Kontrakt, hvormed han havde sikret sig sin Stilling ved det for en længere Årrække. Hvor mange danske Skribenter har levet under så betryggede Forhold? Jeg synes ikke, han bør klage5.
Jeg ønsker Dem nu en hurtig Bedring og derefter en god Sommer, som kan rette Dem helt op. Hvor er det rart, at De midt 4 i Kviden har så megen Glæde af Deres Børn. Jeg sender den hjerteligste Hilsen til hele Familjen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
