Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 12. april 1933
Fortalen bleven overflødig
12.4.33. |
Charlottenlund |
Kære Niels Jeppesen!
Blot en lille Påskehilsen med gode Ønsker for Dem og Deres Familje. – Jeg modtog jo for en Tid siden en Afskrift af det Forord1, jeg en Gang skrev til den forventede nye Udgave af Deres store Dobbeltroman; men jeg er ikke ganske klar over, hvad det er, De nu ønsker at bruge den til. At anvende den på anden Måde end oprindelig bestemt, kan jeg ikke godt billige; men jeg får vel nok ved Lejlighed lidt nærmere at 2 vide om Deres Hensigter med den. Efter at Harald Nielsen har lettet sit Hjerte så kraftigt, som han har2, er den egenlig bleven overflødig, synes jeg3.
Alt godt!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.