Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
25. februar 1923

De rører ved mit Faderhjerte

25.2.23.

Kære Niels Jeppesen!

Denne Gang skal De ikke komme til at vente på Svar fra mig. "En stor, sød og stille Dreng", – skriver De, og sådanne Ord rører ved mit Faderhjerte. Jeg forstår Deres Glæde over denne Fastelavnsgave og sender Dem og den lille Barselsfrue mine hjerteligste Lykønskninger. At det denne Gang til Afveksling blev et Drengebarn1, er vistnok ingen af dem utilfreds med, selv om der jo gerne følger noget mere Uro med Drenge end med Piger. Nu har De altså fem Børn2, og til√ meget andet end at passe Skolearbejdet og pleje Deres Hjemmeglæde slår Tiden forståeligt nok ikke til under disse Forhold. Det er allerede meget, at De dog 2 vedvarende sysler med literære Planer.

Der kommer så nok det Øjeblik, da Digtervæven så at sige af sig selv igen begynder at gå. At De trods alle "Nedskæringer" ikke har ladet Dem friste af Gyldendals Præmie-Konkurrence3, forstår jeg godt. Det skal for Resten være interessant at se, hvad der kommer ud af den. Min private Mening er, at Buchholtz på Forhånd er Favorit. Men Frederik Poulsen4 konkurrerer nok også, og han kan jo let blive ham en farlig Medbejler.

Det glæder mig at høre, at De kommer godt ud af det med Deres nye Rektor5. Han er gift med en tysk Dame6 og selv stærkt tyskbegejstret, og jeg havde tænkt mig, at dette måske kunde vanskeliggøre Forholdet mellem Dem og ham. Til alt Held er det altså ikke Tilfældet. Han er sin Fars Stolthed, 3 og er vist også både en dygtig Skolemand og et Stykke af en Skønånd. Jeg forstår, at det er dette sidste, der bidrager til at skabe gensidig Forståelse trods de nationale Modsætninger.

De skrev i Deres næstsidste Brev, at De havde holdt et Foredrag over min Produktion og haft Fornøjelse deraf. Jeg vilde gerne have været tilstede, skønt jeg jo ikke kan vide, om jeg selv havde Grund til Tilfredshed. Vi Forfattere er jo et fordringsfuldt Folkefærd. Vi har det overfor vore Kritikere omtrent som den Pukkelryggede overfor sin Skrædder. Vi forlanger, at vore Pukler og Knyster skal fremtræde diskret og helst virke som en Ynde mere.

Vær nu venligst takket for Deres gode Brev. Også min Kone sender Hilsen og Lykønskning i Anledning af det glade Budskab.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Drengebarn: Sven Kirchhoff Jeppesen, f. 20.2.1923. tilbage
[2] fem Børn: de fire døtre var født 1912, 1915, 1917 og 1919. tilbage
[3] Gyldendals Præmie-Konkurrence: formentlig Gyldendals store romankonkurrence 1923. Førstepræmien på 70,000 kr. gik til J. Anker Larsen for De Vises Sten. NJ skrev 23.2.1923: "Buchholtz og Bønnelycke skriver på Præmieromanen." tilbage
[4] Frederik Poulsen: (1876-1950) forfatter, direktør for Glyptoteket. tilbage
[5] Rektor: Carl V. Østergaard (1879-1969) afløste 1.8.1922 J.E. Olsen som rektor i Viborg. Han var søn af Vilh. Østergaard, som Pontoppidan kendte. NJ skrev 23.2.1923 at skolen havde fået en mere fornuftig og frisindet styrelse med Rektor Østergaard. tilbage
[6] tysk Dame: Ø. blev gift 1912 med Betty Jacoby, f. 1883 i Elbing nær Danzig. tilbage