Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Hillerød. 31. august 1906
mit Stykke skal først læses
Hillerød.
31t Avg. 1906.
Kære Hirschsprung!
De må ikke tro, det er slet og ret Særhed af mig, at jeg er bleven ked af Deres Forhånds-Meddelelser til Offenligheden om mit Skuespil1. Naturligvis, det er aldrig behageligt overalt at blive mødt med Forespørgsler om et Arbejde, man ikke har endelig afsluttet, specielt hvor det som her drejer sig om noget, overfor hvilket jeg selv – på Grund af den for mig endnu nye Genre – forholder mig mindre sikker. Men det er dog mere Ubehageligheder af anden Art, jeg beklager mig over, idet De har vanskeliggjort – måske umuliggjort – mit Stykkes Antagelse ved Teatret. Som De måske veed, stiller det kgl. Teater som oftest 2 den Betingelse til Forfatterne, særlig til en begyndende Dramatiker, der som sådan ikke har nogen Avtoritet at bygge på, at et antaget√ Stykke ikke må udkomme i Bogform forinden Opførelsen har fundet Sted. Nu skal mit Stykke absolut først læses; jeg ønsker, det fra først af skal virke ved sin egen Styrke, ikke ved Skuespillernes. Dette har jeg altså√ måttet svare på en privat Henvendelse fra en af Teatrets Embedsmænd, som jeg forleden modtog; og Teatret har derved gjort sig det lettere senere at afvise mit Arbejde. En sådan Situation var jeg bleven sparet for, dersom Bogen var udkommen uden forud [at] have været bekendtgjort; og De vil jo af Dem selv forstå, hvormeget en Afvisning vil betyde for mig – også pekuniært.
Blot disse hastige Ord idag. Jeg havde haft i Sinde at se ud 3 til Dem på Egebæksro; men jeg kan endnu ikke bære Flip og generer mig for at møde med Klud om Halsen. Både min Kone og jeg kommer dog nok engang med det første.
Vil De bringe Deres Forældre en varm Hilsen fra os begge og takke Deres Fader for det morsomme Besøg. Til Slutning ønsker jeg Dem en snarlig Helbredelse. Nu begynder jo Teatrene, og De vil blive savnet i Parkettet af Damerne på begge Sider Rampen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Hvad jeg ovenfor meddelte om den skete Henvendelse til mig fra en af det kgl. Teaters Embedsmænd, må De ikke bringe videre, da den, som sagt, var ganske privat.
