Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Hillerød. 12. februar 1906

Så drager jeg da afsted

Frederiksborg.
12t Febr. 1906.

Kære Hirschsprung!

Så drager jeg da afsted1, – det vil da vise sig, hvor vidt jeg tør vove mig ud, om jeg stopper op i Tyskland eller lader stå til over Alperne. Jeg sender her de to Rejsebøger over Tyskland, som jeg i hvert Tilfælde næppe kan bruge. "Ober-Italien" tager jeg derimod med mig, og jeg beder Dem bringe Dr. Brünniche min bedste Tak for Lånet af den.

Den 1st Marts sender De jo nok som sædvanlig 100 Kr til Aggersborggade 8. – Derimod beder jeg Dem om kun at sende 200 Kr herud og under min Kones Adresse. Resten vil jeg gerne have stående hos Dem til Huslejen forfalder i April.

Lev vel, til vi sees. Mange Hilsner herfra og Tak for det lille Besøg forleden.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] da afsted: Efter at HP måtte afstå fra at rejse med Hirschsprung i foråret 1905, har familien nu tilbudt ham et ophold i Nervi hvor Heinrich Hirschsprung disponerede over en (lejet) villa. Men endnu få dage før, se brev til Nathansen, var HP i tvivl om hvorvidt han ville rejste til Norge eller andetsteds; nok derfor "da". tilbage