Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Hillerød. 22. oktober 1903
ikke Godgørenhed til Byrde
| 22d Oktb. 1903. | Hillerød. |
Kære Hirschsprung!
Jeg er dybt rørt over den Interesse, De ved Deres Tilbud1 påny har vist min og mines Velfærd. Jeg veed af Erfaring, hvor sjælden en sådan opofrende Deltagelse er selv mellem Venner, og De må tro, at jeg af Hjertet påskønner den.
Misforstå mig altså ikke, fordi jeg mener, at jeg som hidtil bør forsøge at klare mig ved egen Hjælp. Det er måske min eneste tilbageblevne Ærgerrighed: at min Pen skal kunne ernære mig, så jeg ikke (som altfor mange af mine Kolleger) kommer til at ligge den private Godgørenhed til Byrde. Kald det kun en tåbelig Stolthed, – den er dog en Spore, jeg ikke gerne undværer. Skulde jeg nu og da i Samtaler have ytret noget i modsat Retning, har det kun været Spøg, og De kender mig vist også godt nok til at vide, at jeg 2 ikke for Alvor misunder Nogen deres Velstand. Imidlertid – jeg er, som sagt, taknemlig for Deres Tilbud, ikke alene på Grund af den varme Venskabsfølelse, hvorom det vidner, men også fordi det er mig en Tryghed at vide, at jeg ikke vil komme til at stå alene, dersom mit Håb til Selvhjælpen virkelig skulde vise sig forfængeligt.
Og så blot en Hilsen fra os alle; og Tak for Besøget. Jeg håber, De ikke mærker andet, end at De altid er os en kær Gæst, og at vi sætter Pris på, at De befinder Dem vel hos os.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
