Henrik Pontoppidan til Frederik Hegel d.y.
Sendt fra Svendborg. 26. marts 1928
Røre på Bogmarkedet
26.3.28. |
Svendborg |
Kære Hr. Direktør Hegel.
Jeg takker Dem for Brev og sender hermed Slutningen af Afskriften. Desuden sender jeg et nyt Brev1 fra Holbæk-Forlaget angående "Kirkeskuden". Jeg har nu gjort, hvad jeg kan, for at forhindre, at Bogen glider ud i den store Malstrøm. Der synes for Tiden at være et stærkt Røre på Bogmarkedet. Forleden havde jeg et Tilbud fra et – som det synes – andet stort Forlag, der kalder sig det Baltiske Forlag. Det 2 lyder så tysk, og er måske en Udløber fra "Deutsche Buch-Gemeinschaft" i Berlin, der allerede nu skal være Verdens største Forlag.
Med venlig Hilsen.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.