Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
26. februar 1936
literær Nældefeber
26 Feb. 36.
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
De beklager Dem bittert over den Modtagelse, Deres Bog1 har fået i Pressen og spørger efter min Mening derom2. Jeg tager vist ikke fejl i, at jeg tilkendegav min absolutte Misbilligelse af Berlingske Aftenavis' urimeligt overlegne og lidet forstående Redegørelse for Bogens Indhold. De Anmeldelser, De selv har sendt, var jo derimod særdeles anerkendende, og nu meddeler De mig, at Dr.phil. Konrad Simonsen vil holde fire Foredrag i Århus, ét om Jesus, ét om Nietzsche og to om Dem og Deres Bog3. Det er dog ikke så lidt, synes jeg. Hvad de store Morgenblade har skrevet om den, kender jeg ikke, da jeg ikke ser nogen af dem; min Avislæsning vilde ellers blive mig altfor uoverkommelig. Men kan De virkelig bryde Dem om, hvad der sådan skrives i Aviserne? De vil med Deres "ætsende Ironi" ubarmhjertigt gøre det danske Åndslivs Fallitbo op, – skriver De til mig. Meget vel! Men en Betingelse for, at man med Virkning kan optræde som Revser, er den, at man ikke selv er for ømskindet og beklager sig 2 over et Knappenålsstik. At Hr. Schyberg har skrevet om Proust uden at nævne Deres Arbejde om Emnet, – er det virkelig noget at ærgre sig over for En, der føler det som sin Opgave at gøre det af med en hel Generation for at rydde Vejen for en ny Erkendelse. De kalder Dem selv for "en syg Mand", og lidt om det er der vel nok, også i en anden Forstand, end De selv har taget Ordet. Jeg ønsker Dem, at De må kunne overvinde i det mindste√ den Svaghed, som jeg vil kalde den plagsomme literære Nældefeber, der er og har været så mange Skribenters egenlige Lidelse4.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
