Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 23. august 1932
sjelden Dybde og tragisk Højhed
23d Avg 32. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
Da jeg forleden sendte Dem et Par Linjer som Kvittering for Modtagelsen af Deres Manuskript, havde jeg, som De véd, ikke læst mange Sider af det, og mit Indtryk af dette Begyndelseskapitel var, at det drejede sig om en Sygehistorie. Journal-Formen og Hovedpersonens drastige Udtryk om hans kvindelige Omgivelser har vel nok bidraget dertil, og for Resten, dersom De vil genkalde Dem visse Detailskildringer i dette Kapitel, vil det vist ikke kunne undre Dem, at Tankerne kan blive vildledte og at et Udtryk som Perversitet let falder En i Pennen1. Efterhånden som jeg læste videre i Bogen, blev dog mit Syn på den, og navnlig på dens Hovedperson, et ganske andet, og nu, da jeg har læst den til Ende, forstår jeg, at det 2 nævnte Udtryk er faldet Dem for Brystet. Jo mere man lærer Adjunkt Holt at kende, des mere fængsles man af denne egenartede Skikkelse, der ikke alene i det Ydre er et Menneske med Dimensioner. Særlig Bogens Slutning greb mig stærkt, og da jeg i Aftes havde læst den, trykkede jeg i Tankerne Deres Hånd. Nu lykønsker jeg Dem med disse Linjer til Fuldendelsen af et Arbejde, der har Fejl og Besynderligheder, men er et Værk af sjelden Dybde og tragisk Højhed. Gid De nu måtte kunne finde en forstående Forlægger til det, en Mand, der ikke vil lade sig afskrække af de Enkeltheder i Bogen, som velsagtens vil støde mange og også få√ Kritikerne til at slå bagud. Hvad om De henvendte Dem direkte til Gyldendal, som dog er det eneste Forlag, der nu og da viser Vovemod. Helge Rode, som er Deres Ven, har vist ikke så lidt Indflydelse i Klareboderne; men naturligvis kan De også gøre Regning på mig og min 3 Støtte, dersom De skulde få Brug for den2.
Blot disse Linjer i Dag med venlig Hilsen til Deres Hustru og Børn.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Manuskriptet har jeg efter Deres Ønske lagt frem til Afhentning.
