Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Bakkegårdsalle 6, Frederiksberg. 2. maj 1899
Menneskeforagten
2d Maj 99 |
Bakkegårdsalle 6 |
Kære Dr. Edv. Brandes!
De sidste Tiders urolige Vejr har gjort mig så skørhovedet, at jeg foreløbig må opgive at tage til Byen og personlig takke Dem for Tilsendelsen af "Det unge Blod". Jeg beundrer Deres herkuliske Arbejdsstyrke, der således igen har fået en ny Bog – og en stor og indholdsrig Bog – gjort færdig. Jeg vilde lyve, dersom jeg sagde, at jeg aldrig sporer den utålmodige Hast, hvormed De for Tiden arbejder; og dog har jeg haft stor Glæde af Deres Bog, især over dens sidste Halvdel, der absolut synes mig den dybeste og ejendommeligste.
2 Det har moret mig at se den Opstandelse, som "Ungt Blod" har vakt. Man beskylder Deres Bøger for at være demoraliserende. Jeg synes tværtimod, at Folk bliver så forfærdelig moralske, hver Gang De har udgivet en Bog; selv gamle, forhærdede Syndere blusser af Skam. De må jo føle Dem som en Midnatsmissionær i denne Tid, så megen Fromhed, som De har fremkaldt.
Jeg takker skyldigst for Deres venlige Omtale1 af min forsinkede 3de Del af "Lykke-Per". Dersom De havde vidst, hvor ilde jeg i denne Vinter har været stedt, vilde De næppe have ladet mig 3 høre ilde for Forsinkelsen og Bogens Lidenhed. At Journalisten Dyhring2 har vakt Anstød hos Dem, forstår jeg sletikke, og beroer vistnok på en Misforståelse fra Deres Side. Han er jo Bogens sande Aladdinskikkelse, om hvis Pande det gyldenblonde Hår ligger som en Fyrstekrone, og som ejer den vidunderlige Lampe, – Sorgløsheden, Menneskeforagten.
Modtag en venlig Hilsen fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.