Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Bakkegårdsallé 6, Frederiksberg. 22. september 1899
vi er stemplet som utugtige Skribenter
| 22d Septb. | Bakkegårdsalle 6. |
Kære Dr. Edv. Brandes!
Under min Fraværelse her fra Byen har der ophobet sig nogle Hefter1 af mine gamle "Fortællinger", som jeg hermed sender. De var så elskværdig i "Politiken" at give dem en rosende Omtale2, hvad jeg er Dem særdeles teknemlig for, – men De har jo nu altid været min bedste Talsmand.
Tillad mig at trykke Deres Hånd i Anledning af den Dem overgåede Kriminalretsdom3. Nu er vi også i den Henseende Kolleger, at vi begge er dømte for vor Pens Udskejelser. Det må ikke være opmuntrende for den stakkels Kriminalret således Gang efter Gang højtideligen at stemple Forfattere som utugtige Skribenter, 2 uden at vedkommende Syndere afficeres det ringeste deraf.
Der udkommer om nogle Dage en omfangsrig Bog, "Ruth Erlandsen", af en ganske ung Dame4. Jeg er længselsfuld efter at høre Deres Mening om den. Jeg har læst den i Manuskript og været meget begejstret for den trods dens Bredde. Den handler – som alle moderne Bøger – fra først til sidst om den Art Kærlighed der, som man siger om Feber, "udelukkende kureres med Sengeleje".
Deres hengivne
H. Pontoppidan
Som jeg vil lukke Konvoluten, ser jeg i "Politiken" en Notits5 om ovennævnte Bog. Den unge Dame er dog dèr gjort 3 en Del yngre, end hun nok virkelig er, hvad der har Betydning, fordi Bogen såmænd røber Livserfaring nok for en toogtyveårig. Forøvrig er det heller ikke hende, der har ønsket at høre min Mening om Bogen, men hendes Forlægger.
