Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Bakkegårdsalle 6. 3. juli 1898

Lykke i mine Øren en melankolsk Klang

Bakkegårdsalle 6.
3/7 98

Kære Borchsenius!

Skønt jeg står med Foden på Nakken for at rejse bort, må jeg sende dig et Ord for at sige dig Tak for de venlige Linjer, hvormed du idag modtager "Lykke-Pers" 2den Bog, og for at gøre opmærksom på, at det er en Misforståelse, hvori jeg ikke har Skyld, at Fortælling-Rækken skal afsluttes med 3die Bog. Der var i så Fald ingen Grund til at lade den udkomme heftevis. Der udkommer iår 3 Hefter; men disse udgøre kun det første Bind af Fortællingen, der i det hele bliver på to 2 Bind (6 Hefter). Det er da en ret omfangsrig Bygning, jeg har søgt at rejse; og derfor har Grunden måttet lægges så bred. Min Hensigt med Bogen er først og fremmest den at skildre fem forskellige danske Hjem, nemlig Præstehjemmet og Nybodersfamiljen i 1ste Bog og nu det jødiske Hjem. Senere følger et jysk Herregårdshjem med det omgivende Landsbyliv og tilsidst endnu et Præstehjem af en noget anden Art end det første. Herigennem har jeg søgt at give et Billede af det danske Folk i det nittende Århundrede i den Udstrækning, jeg har haft Lejlighed til at lære det at kende. – Men når jeg har samlet Skildringerne omkring Lykke-Pers Person, er det for tillige at give noget mere. Jeg har 3 søgt for mig selv√ at efterspore og klarlægge Grundene til, at Halvfjersernes såkaldte Gennembrudsbevægelse, trods alt, måtte mislykkes, i hvert Fald i første Omgang, og jeg fordi>idet den stødte an mod de evige Love, hvorefter Menneskeskæbner og Tidsskæbner styres. – Også om Lykke handler dog Bogen; thi at Titlen skal forståes ironisk er ikke ganske rigtigt (jeg er i det hele ikke nær så ironisk, som jeg desværre nu en Gang har fået Ord for at være), – men Ordet Lykke har i mine Øren en melankolsk Klang; og "Moralen" i denne Bog er ganske den samme som i min forrige store Roman, hvor den tydeligt og ganske uironisk er udtrykt i de Ord: "at Lykken her i Livet består i√ at fæste Rod i egen Jordbund og vokse i Lyset af den hjemlige Himmel1", hvor sort den denne så er!

4 Dog, en Bogs dybere Mening tillægger jeg ingen synderlig Værdi for andre end for Forfatteren, for hvem den er den skjulte Ild, der bringer Maskineriet i Gang og får Hjul og Drev til at snurre og skinne i Solen. Dersom dette er lykkedes mig hist og her i min nye Bog, vil jeg være glad. At den helt igennem skulde være god, har jeg aldrig turdet vente.

Modtag nu en venlig Hilsen og Ønsket om en god Sommer for dig og dine fra

din hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Citatet er hentet fra Dommens Dag, 1895, s. 158-59/1903-udgaven s. 499, Anden Bogs Kap. VI ultimo. tilbage