Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 24. juni 1884
Ung Elskov udkast
Hjørlunde By.
Tirsdag.
Kjære Ven! Jeg kan ikke gjøre for, at denne Varme har smeltet såvel min Maves som min Hjærnes Indhold; den sidste har i otte Dage været som Smør, og først i Dag er det blevet lidt bedre ved den indtrådte Kjølighed. Da jeg syntes, mit Emne til Fort. var for godt til at ødelægges, og måtte behandles med nogenlunde Omhu, for ikke at blive det, har jeg måttet lade det hele ligge i disse Dage og derfor ikke fået noget gjort før i Dag. Den Smule Begyndelse [Fra Landet 29.6.1884], jeg sender, er blot for at vise dig, at jeg dog har anstrengt mig såvidt, at jeg har fået Tonen slået an; og efter dette tror jeg nok, det går, 2 dersom du vil og kan have Tålmodighed med Resten, indtil Torsdag Morgen Klk 8 1/4. Indtil dette Klokkeslet skal du bestemt have dette; men dersom du – efter forhen indhøstede Erfaringer – ikke skulde have Mod til at stole på mig, vær da så venlig, når du kommer forbi Telegrafstationen, at sende mig (på min Regning naturligvis*) et Par Ord derom; jeg vil da lukke mig inde og gjøre mig så megen Flid og Umage til næste Søndag, at jeg kan håbe derved at få Tilgivelse.
Hører jeg altså ikke fra dig i Morgen, Onsdag, Formiddag, skriver jeg Slutningen (eller rettere: Fortællingen; thi nu kommer den først) ren, således som jeg kan få den, og sender dig den til Torsdag Morgen. Den bliver jo ikke så grumme lang (vel tre spalter godt, i det hele), og 3 jeg skal ikke beskrive mere end den ene Side af Papiret1, så det kan vel endnu fra den√ Tid nåes med Sætningen.
Med venlige Hilsner, i Hast
Din hengv.
H.P.
(* og pr Bud)
