Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 1. november 1881

Reb i Sejlene

Hjørlunde
pr. Slangerup. [1.11.18811]

Kjære Hr. Borchsenius!

Jeg sender Dem hermed 2 Ark, og ønsker Dem til Lykke med, at det er de sidste. Så blev dog Bogen2 på over 15 Ark, men det kan jeg jo Intet have imod. Tak fordi De forleden henviste mig til Reb i Sejlene med Hensyn til de Thorvaldsenske Statuers Anvendelse i Sodavandsfabrikationen3; det er strøget. Blot må jeg bemærke, at Marmor bruges (eller kan i det mindste bruges) i det Øjemed, så ren ravgalt var det ikke.

Jeg har modtaget nogle Ark Rentryk, som der vel ikke er nogen Grund til at sende Dem; men såsnart et færdigt Exemplar bliver mig tilskikket, skal jeg have den Fornøjelse at sende Dem det.

Hjærtelig Hilsen og Tak

fra Deres hengv.
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Skønnet dato i forhold til udgivelsen den 7; brevet er måske endnu tidligere. tilbage
[2] Bogen: Stækkede Vinger, der udkom 4.-10.11.1881. tilbage
[3] Sodavandsfabrikationen: jf. Lykke-Per finder Skatten, kap. 1, s. 37, hvor Fritiof håner Per:

"Naa ja, det er jo sandt … De hører ogsaa til de velsignede Nytte-Mennesker," sagde Fritjof med en kort Latter og tilføjede, vendt imod de andre, og ligesom i Fortsættelse af noget, de i Forvejen havde talt om: "Den Herre er nemlig ogsaa en af Nathans Børn! … Naa, har De maaske været beskæftiget med at tappe endnu en af vore uskyldige Smaasøer til Fordel for det gode danske Fedekvæg? Eller har De snoet en rentebærende Sporvej op ad Himmelbjerget, maaske anlagt en Sodavandsfabrik paa Møens Klint eller paa anden Maade bidraget til Guds grønne Jords Forskønnelse og Menneskenes Velfærd?"

Åbenbart har HP et sted i Stækkede Vinger villet anbringe en bemærkning om det nyttige i at fremstille kuldioxid til sodavand ved opløsning af Thorvaldsens marmorstatuer i syre – hvor man plejer at bruge kridt. tilbage