Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 16. oktober 1881 (2)
Et Par Rettelser
Hjørlunde.
Søndag Aften. [16.10.18811]
Kjære Hr. Redaktør!
Tak for Deres omsorgsfulde Brev, som jeg netop modtog, da jeg havde afsendt et til Dem; dette bedes De derfor at læse først.
Med Hensyn til et Par af Rettelserne, kan jeg ikke fuldt være enig med Dem. Således om Duerne og Hønsene, der er ude i Mørkningen. Det er ofte Skik, at strø Byg i Gården hen mod Aften, og således kan man ofte se disse Dyr ude efter at Solen er gået ned. Især er Duerne ikke bange for Mørke.
Det sladrende Hav kan jeg naturligvis så godt være med til2, men jeg synes ellers nok, at den Lyd, Vandet frembringer mellem Strandens Sten, er snadrende. Dog – Havet er så rent.
Endelig om Drengen, der "lærer" at slå Smut. Landsbybørn ved Stranden forstå næsten sjældent den Kunst, eller gjør den i alle Fald så klodset, at de må lære den3.
Morsomt nok giver Deres Brev mig netop Oplysning om Spørgsmålet med Hensyn til at "standse" – med d. Nu kommer jeg efterhånden med på Noderne, kan jeg mærke.
Hermed sender jeg Dem et nyt Ark, jeg netop har modtaget. De behøver slet ikke at sende mig det tilbage for sådanne små Rettelsers Skyld; De kan såmænd have Ulejlighed nok endda.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.