Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
15. april 1903 (april 1903)
selve det evige Verdensløb
[...] 3 (?) Endnu eet har jeg på Hjerte. Jeg er nemlig kommen lidt i Agterhånden med mine Penge i denne Måned; så dersom jeg kunde få mine Maj-Skillinger allerede nu, vilde jeg være Dem meget taknemlig.
Hvornår mon De kommer til Holte1? Og skal det være i Slædeføre eller med√ Sommerparasol? – Forresten ser De mig vist med det første, skønt jeg ikke rigtig er kommen til Hægterne endnu. Her2 skal nemlig være stor Forårsrengøring snart, og den flygter jeg helst for.
Tak for Bøger! Jeg har i denne Tid læst Vald. Rørdam3, både "Sigrid Dyre" og "Kærlighedsdigtene". Det har været mit Øre til stor Nydelse, blandet dog med nogen Ærgrelse, der stammede fra mere skjulte Organer. Men hvilket pragtfuldt Talent! Det forekommer mig, at med Rørdam har – at jeg skal tale øhlenschlägersk! – den danske Sangmø, der så længe har stammet og hvisket, igen fået sit fulde Mæle. Og han er derfor ikke nogen 4 (?) lyrisk Lirekasse. Der er noget helt og sluttet over Manden og en Fure over Øjenbrynene som på en Lurblæser. Jeg binder også√ mit Blad i hans Lavrbærkrans!
Nu blot en venlig Hilsen fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan
[Brevets nu manglende første del skulle (efter Bojesens direkte opfordring?) bruges i forlagets reklametryksag Før de nye Bøger gik i Trykken. Julekatalog 1903. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag. I dette katalogs afsnit "Breve fra Forfatterne af dette Aars Bøger" findes s. 30-31 et citat af et brev fra HP. Ud for citatets begyndelse står: "Lykke-Per VII Del. Hans Rejse til Amerika. Pris 3.25, ib. 4.50". Ud for citatets slutning står: "Tidligere udkom: Lykke-Per I-VI Del". Citatet lyder:]
— — — — — — — — — — — — — — Der mangler altsaa endnu eet Hefte4, det ottende, og naar ogsaa dette har set Lyset, vil Læserne forhaabenlig forstaa, at det ikke har været min Opgave at afsløre en Pjalt eller forherlige en Nar (saa fristende det sidste iøvrig kunde være i denne Biedermænnernes Guldalder) men at jeg har villet skrive et Menneskes Udviklingshistorie paa en saadan Maade, at den afspejlede et betydningsfuldt Stykke af Tidens Historie og dermed selve det evige Verdensløb. For det er vistnok rigtigt5, at ligesom hvert enkelt menneskeligt Foster normalt gennemløber Dyrerigets hele hundredtusindaarige Udviklingsproces, før det vaagner til Liv i Moderskødet, saadan omtrent gentager hele Verdensudfoldelsen sig i den enkelte Personlighed, naar – og saalænge – Betingelserne for aandelig Vækst overhovedet er tilstede. Beretningen om en nøgen og modtagelig Sjæls Udviklingsgang er Verdenskrøniken in nuce.
Henrik Pontoppidan.
Kopi af GBNF-heftets side 30-31 med HPs brev:
