Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 16. oktober 1934

velkommen i Gubbernes Laug

16 Oktb. 34. Holmegårdsvej 2.
Chl.

Kære Jubilar!

I Aften samles en Kreds af Deres mange Venner og Beundrere omkring Dem for at hylde og takke Dem, men jeg må til min Beklagelse holde mig borte fra Festen. Det samme er Tilfældet med Johan Rohde, der også er Invalid for Tiden. Vi er dog bleven enige om at være sammen i Aften for at fejre Dem under mere stilfærdige Former. Ved et Fad Æbleskiver og et Glas Vin vil vi to gamle Hønisser ønske Dem velkommen i Gubbernes Laug. – Min tidligere Fødselsdagspresent 2 (Cigarerne) tør jeg jo ikke mere møde med. Jeg tillader mig da i Stedet for at sende lidt Blomster, der skal bringe Dem min Lykønskning og min varme Tak for de mange Års for mig så værdifulde Venskab.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] plikt: Dina Lea i Edda1950, s.300. Det står indtil videre for DLs regning af VA var medlem af bedømmelseskomiteen. tilbage