Roneklint i Sommeren 1834

3 Her sidde vi i Klynge,
Vi drikke og vi synge
Først gamle Tantes¹ Skaal;
Hun kroner vor Forening,
Derfor vor sande Mening:
"Den kjære Tantes Skaal"!

#

Og nu vor lille Thrine!²
Hvad skal jeg hende ligne?
– Et lille yndigt Nor;
Du fri i alt vil være,
Derfor vi til Din Ære
Udtømme nu en Skaal!

#

Marie og Rasmine³!
De ere begge mine,
Derfor er Navnet nok;
Dog Venskab mangler ikke,
Derfor vi ville drikke
De tvende Søstres Skaal.

#

4 Du, Carl! Mand i Huset⁴,
Du gav os Punsch i Kruset,
Og meente det saa vel!
Du er kun Skolemester,
Dog meer end mange Præster
Fortjener Du en Skaal!

#

Skjøndt Hans⁵ ukjendt af Flere,
Vi spørge ei om mere,
End Mesters gode Lov;
Du bær' den sorte Kjole,
Paa den vi sikkert stole
Modtag vort Venskabs Skaal!

#

Og Christian! min Frænde⁶,
Ham skal I lære kjende,
Han er en ærlig Karl;
Han drikker Vand af Posten,
Men kjender og til Mosten:
Hurra! vor Christians Skaal!

#

5 Dig, Peter⁷! ej vi glemme,
Du ogsaa skal fornemme,
At Du har Venner her;
En Sømand dyrker Glasset
Ved Siden af Kompasset,
Vor unge Sømands Skaal!

#

Den, som har skrevet dette,
Han har vel uden Rette
Gjort sig til Musens Søn;
Han Ønsket lader tale,
Det byder ham at male:
Vor Ven! vor Dines⁸! Skaal!

#