"en ganske fornøjelig Bog"
Pontoppidans sidste Fortælling "Isbjørnen" kan ikke maale sig med "Fra Hytterne" i Vægt og Virkning. Den griber ikke saa dybt og almenmenneskelig, og den bygger ikke over saa bred og øm en Sympati som Forgængeren. Men det er en ganske fornøjelig Bog at læse. Den skikkelige Ulk af en grønlandsk Præst, den omhandler, er fremstillet med lige godlidende Lune, enten han jager Sælhunde med Eskimoerne, eller han dumper ned mellem Kapellaner og Kolleger i Danmark som en stor laadden Puddelhund mellem stive Stokroser. Hans kluntede Hjærtensgodhed, hans støjende Latter og ustyrlige Friluftstrang smelter sammen til et levende og morsomt Billede, og hans korte Roman fortælles med en flyvende Fart, der aldrig snapper efter Vejret, og en Lystighed, der holder Læseren fangen til sidste Side. Der er gjemt en Del Satire i denne Beretning, der ligger maaske ogsaa Harme bag den, men Behandlingen er saa lethændet, at ingen kan saares. Spotten kildrer mere end ætser, saa legende stryger den forbi paa Pontoppidans udmærket bløde og fintfarvede Sprog.
N. M.
