Hans Vodskov
Hans Sophus Vodskov (ved dåben Wodschou; 1846-1910) var religionshistoriker og litteraturkritiker, på tidspunktet for Henrik Pontoppidans debut ved Illustreret Tidende og lejlighedsvis ved Berlingske Tidende.
Vodskov havde i 70'erne, før Pontoppidan kom til "litterær bevidsthed", oversat Taines Den engelske Literaturs Historie (1874-77). Men værket var blandt de bøger Pontoppidan ønskede sig af Hegel i februar 1884. Om han fik alle fire bind1, véd vi ikke med sikkerhed. Men to bind, nr. 2 og 3, var i 2007 endnu i familiens eje med Pontoppidans navnetræk på forbladet til bd. 2. Bøgerne bærer spor af læsning i form af den karakteristiske mørkning forneden på ryggen der kommer af Pontoppidans måde at holde den let åbne bog støttende i sin hule hånd2, mest udpræget for bind 2s vedkommende. Men de rummer ingen noter eller markeringer.
Stækkede Vinger anmeldte Vodskov anonymt under rubrikken "Litteratur" i Illustreret Tidende 11.12.1881. Denne anmeldelse er optrykt i Hans Vodskov: Litteraturkritik i udvalg bd. I-II v. Erik Reitzel-Nielsen, udg. af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1992. Heri oplyser kommentaren (bd. II, s. 152) at der blandt Vodskovs efterladte papirer på KB (NkS 2636,4o) befinder sig "2 fragmenter af en anmeldelse (...) af 'Landsbybilleder'." Således forholder det sig imidlertid ikke. Ved et nøjere studium viser de to "fragmenter" sig at være to på hinanden følgende versioner af den samme artikel der synes skrevet i anledning af Landsbybilleder (udk. dec. 1883), men indoptager og bliver domineret af stof fra den anmeldelse af Sandinge Menighed Vodskov ikke fik lov til at skrive til Illustreret Tidende af bladets redaktør, Peter Hansen, der ikke nu ville have at Vodskov modsagde bladets (anonyme) anmeldelse af denne bog (der var blevet bragt så sent som 25. nov., mere end et halvt år efter udgivelsen). Vodskov må være kørt sur i afviklingen af disse hensyn. Resultatet kan læses her. En anden (eller den samme anonyme?) anmeldte Landsbybilleder 23. dec.
Til gengæld anmeldte Vodskov Landsbybilleder i sit første "Literaturbrev" i Randers Amtsavis 1.5.1884. For Vodskov er her forskellen på "Høire" og "Venstre"/"Det literære Venstre", først og fremmest en forskel mellem "Idealisme" og "Naturalisme". At Pontoppidan hører hjemme i naturalismen er der på disse præmisser ingen tvivl om. Men han skriver ikke, i modsætning til f.eks. Edvard Brandes, i "fuldstændig (...) moderne Aand". I Vodskovs oversigt befinder Pontoppidans Landsbybilleder sig i udkanten af den "værste" gruppe der har skilt sig ud af Det literære Venstre som "yderligtgaaende, pessimistisk naturalistisk". Gruppens fornemste repræsentanter er dog Herman Bang og hans "Tordenskjolds Soldat", Peter Nansen. Hvad Vodskov ikke bryder sig om hos Pontoppidan, som han i øvrigt senere og resten af sit liv blev dybt optaget af, er hans "Hensynsløshed" der lader det Raa og Hæslige få fortrinsstilling og derved forskertser sympatien hos "den bedre Del af Publikum" som Vodskov her skriver for.
Det er i Pontoppidan-sammenhænge værd at lægge mærke til Vodskovs bebrejdelse over for både Gjellerup og Schandorph at de anvender genkendelige modeller til deres figurer. I Germanernes Lærling optræder professor Rasmus Nielsen faktisk med navns nævnelse, og i Schandorphs "Et Aar i Embede" .... ???? Den slags bryder den bedre del af publikum sig heller ikke om, og når Pontoppidan siden gjorde noget lignende, afviste han altid at det var tilfældet – med en enkelt undtagelse: Dr. Nathan i Lykke-Per som han kalder et "nødvendigt" portræt af Georg Brandes.
