Henrik Pontoppidan til Frederik V. Hegel
Sendt fra Hjørlunde By. 2. februar 1884
grådig med Brandes
[påtegnet:] 249
Hjørlunde By.
Lørdag [2.2.18841]
Kjære Hr. Justitsråd!
Jeg har nu omhyggeligt gjennemsøgt Deres Katalog, som De med så stor en Venlighed har tilsendt mig med Tilladelse til deraf at vælge og vrage. Jeg har næsten haft ondt ved at modtage så stort et Tilbud; men på den anden Side kan jeg jo ikke nægte, at jeg ved denne min Gjennemsøgning har truffet på adskillige Ting, som jeg længe har ønsket at stifte Bekjendtskab med og om hvis Indhold jeg vel endogså næppe længer kan være bekjendt at være uvidende.
Jeg har derfor med min oprigtigste Tak modtaget Deres Venlighed, og – jeg må tilstå det – ikke en Gang været beskeden. I den medfølgende Liste har jeg opført en Række Bøger til Værdi af c. 150 Kr, og – hvad mere er – netop af Katalogets værdifuldeste. Jeg har imidlertid heri ment at handle mest i den Mening, hvori Justitsråden har givet mig Tilladelsen, idet de værdifuldeste netop gjerne er dem, hvoraf jeg kan høste mest Nytte. Med de værdifuldeste mener jeg ikke altid de dyreste, men de sikkert mest efterspurgte; og dog stoler jeg på, at Justitsråden af Listen vil udskyde dem, hvoraf De ikke har tilstrækkeligt mange tilbage. Jeg har rigtignok næsten rødmet, da jeg opførte 2 Taines engelske Literaturhistorie, og jeg håber også, De vil lade, som om den slet ikke stod der, i Fald De da ikke netop har altfor mange af dem; thi det er jo igjen et så overvættes kostbart Værk.
Med Hensyn til Georg Brandes' Bøger har jeg været mest grådig, men det er rigtignok også dem, jeg har savnet længst. Jeg har endda været så ublu at opføre et Værk, der slet ikke står i Katalogen, nemlig: den romantiske Skole i Frankrig.
Der er√ endelig en Bog, henhørende til Georg Brandes' Produktion, som jeg ikke har tilført Listen, men om hvilken jeg vil tillade mig en Forespørgsel. Det er Tidsskriftet: det nittende Århundrede. Jeg ejer nemlig den sidste Årgang af dette og vilde naturligvis meget gjerne have det komplet; dersom der derfor var Tale om, at De havde overkomplette Exemplarer af de to første Årgange, vilde det være mig en stor Berigelse; men jeg gjør mig dog ingenlunde noget Håb derom10.
Jeg kan ikke ofte nok takke min gode Skjæbne, der førte mig til Klareboderne. En Forfatters første År plejer ellers at være betegnet ved en Række Sorger og Skuffelser; men siden jeg er kommen under Klarebodernes Varetægt2, føler jeg mig som båret på Hænder.
Jeg beder Dem, Hr. Justitsråd, modtage min hjærteligste Hengivenhed og Tak for al Deres Godhed imod mig – nu sidst for Deres Gjæstfrihed forleden3, som jeg havde megen Glæde af. Og jeg beder Dem overbringe denne min Hilsen og Tak også til Deres elskværdige Familje, der har modtaget mig 3 med en så stor og ufortjent Venlighed.
Det var kjedeligt, jeg ikke fik set de Ord om mig i Ibsens Brev4, som Justitsråden lovede mig. En sådan Mands Dom, var det jo nok værd at lægge sig lidt på Sinde. Mærkeligt nok havde jeg samme Dag mit første Møde med Georg Brandes, som jeg var meget glad ved at tale med.
Med mine bedste Hilsner
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
P.S.
Ved endnu en Gang at gjennemløbe den meget omtalte Liste5 ser jeg mig nødsaget til at gjøre endnu én Bemærkning. Det er m.H.t. Asbjørnsen: "Norske Folke og Huldre Æventyr". Jeg kjender ikke denne Samling og har kun opført den for det Tilfælde, at det er Asbjørnsens novellistiske Arbejder, de, hvorimellem f.Ex. Plankekjørerne hører, og som han i sin Tid – for længe siden – udgav jeg tror under Navn af "Huldreæventyr". Dersom det derimod kun er gjenfortalte Æventyr, ligge de udenfor den Plan, jeg ved Valget har troet at turde følge, og jeg vilde nødig, det skulde have Udseende af, at det var Illustrationerne, der havde lokket mig.
4
Asbjørnsen: Norske Folke og Huldre-Æventyr
Fr. Barfod: Fortællinger af Fædrelandets Historie
C. St. A. Bille: Erindringer fra en Rejse i Italien.6
Bjørnstj. Bjørnsson: Halte Hulda.
do. : Mellem Slagene.
G. Brandes: Den franske Æstetik
i vore Dage.7
do. : Forklaring og Forsvar.
do. : Søren Kierkegård
do. : Esaias Tegnér
do. :
Benjamin Frank Disraeli
do. :
Den romantiske Skole i Frankrig,
Charles Darwin: Om Arternes Oprindelse,
do. : Menneskets Afstamning og Parringsvalget
Holger Drachmann: Dæmpede Melodier.
do. :
Sange ved Havet.
do. :
På Sømands
Tro og Love.
do. : Ranker og Roser
M. Goldschmidt: Mit Livs Erindringer og Resultater.
do. : Fortællinger og Virkelighedsb.
1877
do. Ny
saml.
Gottfried Keller: Schweitzernoveller.
Prosper Merimée: Fra Bartholomæusnattens Tid.
John Stuart Mill: Kvindernes Underkuelse
do. : Moral grundet på Nytte- og Lykkeprincip11
C.L.N. Münster: Mindeblade om Oehlenschläger og hans Kreds.
Chr. K. F. Molbech: Fra Danaidernes Kar.
George Sand: Hittebarnet.
H. Taine: Den engelske Literaturs Historie12
Leonore Kristine Ulfeldt: Jammersminde.
Nærværende redaktions tilføjelse:
I listen over de ønskede bøger er med blyant G. Brandes: Den franske Æstetik i vore Dage overstreget; det må betyde at den (skønt i kataloget) ikke har været til rådighed og at Pontoppidan altså derfor ikke har modtaget den. Det samme er tilfældet med de to Stuart Mill-titler.
Boglistens titler fordeler sig på perioden 1858-82:
Bjørnstj. Bjørnsson: Halte Hulda. Skuespil fra 1858.
Bjørnstj. Bjørnsson: Mellem Slagene. Skuespil fra 1858, 4. oplag 1876.
John Stuart Mill: Kvindernes Underkuelse. På dansk ved Georg Brandes. 1869.
Leonore Kristine Ulfeldt: Jammersminde. 1869.
G. Brandes: Den franske Æsthetik i vore Dage. 1870.
Prosper Merimée: Fra Bartholomæusnattens Tid. 1871.
G. Brandes: Forklaring og Forsvar. 1872.
Charles Darwin: Om Arternes Oprindelse [ved Kvalitetsvalg] (On the Origin of Species by Means of Natural Selection, 1859). Oversat af J.P. Jacobsen. 1872.
John Stuart Mill: Moral grundet på Nytte- og Lykkeprincip (Utilitarianism, 1861). Oversat af G. Brandes. 1872.
Fr. Barfod: Fortællinger af Fædrelandets Historie, 4. forkortede udg. 1872-74.
Chr. K. F. Molbech: Fra Danaidernes Kar. 1873.
George Sand: Hittebarnet. 1873.
Georg og Edvard Brandes: Det nittende Aarhundrede 1.-2.årgang 1874-76.
H. Taine: Den engelske Literaturs Historie (1864). På dansk v. H.S. Vodskov 1874-77.
Charles Darwin: Menneskets Afstamning og Parringsvalget (The Descent of Man, and Selection in Relation to Sex, 1871). Oversat af J.P. Jacobsen. 1875.
Holger Drachmann: Dæmpede Melodier. 1875.
Gottfried Keller: Schweitzernoveller. Oversat af G. Brandes. 1875.
G. Brandes: Søren Kierkegaard. 1877.
M. Goldschmidt: Mit Livs Erindringer og Resultater. 1877.
Holger Drachmann: Sange ved Havet. 1877.
M. Goldschmidt: Fortællinger og Virkelighedsbilleder. 1877.
Holger Drachmann: På Sømands Tro og Love. 1878.
C. St. A. Bille: Erindringer fra en Rejse i Italien, 1878.
G. Brandes: Esaias Tegnér. 1878.
G. Brandes: Benjamin Disraeli. 1878.
Holger Drachmann: Ranker og Roser. 1879.
Norske Folke-Ev. Ny Samling. 18768 .
G. Brandes: Den romantiske Skole i Frankrig. 1882.
C. L.N. Münster9: Mindeblade om Oehlenschläger og hans Kreds. 1882.
