Henrik Ibsen til Frederik V. Hegel
Sendt fra Rom. 17. januar 1884

en smuk literær fremtid ivente

Rom, den 17. Januar 1884.

Kære herr justitsråd Hegel!

Idet jeg forbindtligst takker for det tilsendte regnskab for det forløbne år, tillader jeg mig at anmode Dem om godhedsfuldt at ville sende mig en veksel eller anvisning for et beløb svarende til 2000 kroner.

Hvis De, som jeg formoder, skulde kende Jonas Lies adresse i Paris, turde jeg måske ved samme lejlighed bede mig denne opgivet, da jeg gerne ville skrive til ham.

Den modtagne interessante juleliteratur har jeg nu næsten ganske gennemlæst. Lies nye fortælling er en særdeles tiltalende bog, som jeg håber, han vil få megen glæde af. Ligeledes synes jeg overordentlig godt om Henrik Pontoppidans "Landsbybilleder". Af denne forfatter har jeg hidtil intet læst; men jeg er ikke i tvivl om, at han har en smuk literær fremtid ivente. Jeg forudsætter, at han endnu er en ung mand.

Holger Drachmann har vist mig den opmærksom at sende mig sine "Skyggebilleder". Det lader til, at kritiken er omtrent enig i at sætte den sidste fortælling i bogen højest. Denne mening kan jeg for mit vedkommende ikke tiltræde. Jeg tror ikke, at den interesse, denne fortælling har vakt, vil holde sig i længden. Verdensudviklingen går nu engang ikke i retning af national afsoning og indespærring; tvert imod. De første af skyggebillederne tiltaler mig, som sagt, langt mere.

Lindberg og hans selskab spilled 2. Januar "Gengangere" for 50. gang i Sverige. I Danmark og Norge har han spillet 131 stykket 21 gange, altså i alt 71 gange i lidt over 43 måneder.

Hernede fra er intet nyt at fortælle. Vinteren er vidunderlig smuk iår; næsten aldrig en sky på himmelen og køligheden ikke stærkere, end at den kun virker behagelig.

I håb om, at også De og Deres tilbringer en behagelig vintertid hjemme, og med vore bedste hilsener, tegner jeg mig

Deres hjertelig hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.