Sophus Claussen

Sophus Claussen (1865-1932) var tidligt interesseret i Pontoppidans forfatterskab. Den 3. december 1886 sender han sin far Mimoser og skriver:

Den skal være udmærket – jeg har ikke selv læst den endnu og saa indeholder den i alt Fald én politisk Scene. Det gør godt at sé, at en Roman, om end kun med Taaspidsen, berører Jorden1.

Da Claussen i slutningen af oktober 1889 blev medarbejder ved Kjøbenhavns Børs-Tidende mødte han Pontoppidan personligt2. Men det er i Lolland-Falsters Folketidende, der ejedes af hans far, at Claussen, og først fra 1897, anmelder en lille håndfuld af Pontoppidans bøger: Kirkeskuden (1897), Lykke-Per AI, AIII, Det forjættede Land (1898), Fortællinger I-II (1899) og Lille Rødhætte (1900).

I november 1900 udtrykker Pontoppidan sin glæde over at have modtaget Claussens "nutidsroman" Byen. Junker Firkløver. Men først fra 1901 har vi vidnesbyrd om det personlige forhold mellem de to forfattere3. I maj får Pontoppidan besøg i Snertinge af Claussen (hvis navn han i sine breve konsekvent staver med ét s). Mødet finder sted på Claussens initiativ, fremgår det af hans senere brev af 24.5., og emnet er Claussens plan om et ugeblad hvori siden (på en begejstret Pontoppidans forslag?) Erik Henrichsen blev inddraget.

Claussen medbringer sit manuskript til Trefoden. Det fremgår af Pontoppidans brev af 16.5.1901 til deres fælles forlægger, Aage Hirschsprung, at Claussen må have været der længe nok til at Pontoppidan har kunnet læse – eller har fået forelæst? – digtsamlingen, der først udkom i september. Dette besøg, vil et ikke særlig pålideligt men "vedholdende litterært rygte" vide, var udgangspunktet for Pontoppidans portræt af "Prins Karneval" i den "krønike" han året efter skrev til Juleroser om "Den kongelige Gæst"; herom findes også andre teorier, men de modsiger ikke nødvendigvis hinanden, Pontoppidan havde gerne mere end én model til en figur.

Som det fremgår af Claussens takkebrev, rettede han sig ikke efter Pontoppidans henstilling om at stryge navnene på sine modeller (Edvard Brandes og Otto Borchsenius), og den færdige bog er forsynet med denne dedikation: "Min beundrede mester, Dr. Georg Brandes, Stridsmanden og Befrieren, tilegnes med største Ærbødighed disse Blade". Endnu et par Claussen-breve fra året 1901 er bevaret.

I 1906-10 opholdt Claussen sig igen i Paris, og herfra sendte han Pontoppidan en fransk oversættelse af sine digte hvorfor denne takkede.

Flere vidnesbyrd om deres indbyrdes forhold har vi derefter ikke før en boggave fra Claussen i 1926 og et lille digt til Pontoppidans 70 års fødselsdag i 1927.

 
[1] én politisk Scene: Mimoser havde endnu ikke været hverken omtalt eller anmeldt, så SC må have sin viden von Hören sagen eller trods alt have smuglæst i bogen. Der er kun én, kort scene der i den forstand kan kaldes "politisk", nemlig mødet i Landthingssalen i 7. kapitel der overstås på et par sider (se DSLs udgave 1999, s. 160). Brevet citeret efter Frans Lasson: Sophus Claussen og hans kreds, En digters liv i breve 1984, I s. 91. tilbage
[2] møder Pontoppidan: Det er Jørgen Hunosøe der i tidstavlen til Sophus Claussen: Samlede digte, bd. IV (2000), s. 327 bruger udtrykket "møder bl.a.". Vi har ingen vidnesbyrd om deres personlige samvær før efter århundredskiftet. Ifølge sit eget senere udsagn kom HP meget lidt på avisen og deltog ikke i redaktionsmøder. Dertil kommer at HP opholdt sig i Berlin da SC begyndte sine bidrag 26.10.1890, og først var tilbage i Khbvn. i marts 1891. Herefter skrev HP kun yderligere to bidrag til KB (22. og 24.3.) på et tidspunkt hvor SC ikke bidrog. Så det med "møder" må man stille sig skeptisk overfor, med mindre andre vidnesbyrd foreligger. Men SC har læst HPs bidrag i avisen. Det kan man f.eks. se af hans brev til Peter Nansen 26.3.1890 hvor han hentyder til "Digterliv". tilbage
[3] personligt forhold: At HP dog har fulgt Claussen på hans vej, f.eks. gennem sit bekendtskab/venskab m. Viggo Stuckenberg, kunne man udlede af den (drillende?) omstændighed at mens SC i 1896 havde giftet sig med en saddelmagerdatter fra Horsens, lader HP i 1898 Peter Andreas Sidenius (A I, 1898) fravælge netop en saddelmagerdatter (Fransisca) fra Kerteminde. tilbage
[4] selvportræt: tegningen er fra Sophus Claussens notesbog nr. 36. fra ca. 1894 der befinder sig på KB; gengivelsen her er hentes fra Frans Lasson: "Kun skabende er jeg lykkelig", En introduktion til Sophus Claussen og hans kreds, særtryk 1984. tilbage