Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 16. maj 1901

den Betydning, Clausen engang vil kunne få

16d. Maj 1901. Snertinge

Kære Hr. Hirschsprung!

Jeg har haft Besøg af Sophus Clausen, der har gjort mig bekendt med "Trefoden", og det kan måske interessere Dem at få at vide, hvad jeg synes om den. De veed, at dens Tendens ikke huer mig; men bortset herfra, føler jeg kun Beundring for den ualmindelige Kunst, der er nedlagt i det lille Værk. Jeg kan ikke tro andet, end at Bogen vil blive meget læst og diskuteret, især dersom han vil bekomme sig til, hvad jeg foreslog ham, at slette Personnavne (EB og OB1), der synes mig at trække Satiren ind i en for snæver Sfære, og lade Folk selv om at forstå, hvem Huggene gælder. Man vil ikke være tungnem men nok forstå Meningen uden Hentydninger enten for eller bag i Bogen.

Må jeg have Lov til at berøre også et andet Spørgsmål, der står i Forbindelse hermed. Clausen lod nogle Ord falde til mig om√ en 2 en lille Kontrovers Dem og ham imellem angående Honorar eller Forskud. Jeg troer at have forstået, at Clausen vil opfatte et Afslag fra Deres Side som afgørende for hans Forhold til Forlaget2, at han altså vil gøre Sagen til et Kabinetsspørgsmål, – og jeg vil sige Dem, at jeg troer, at De og måske især Hr. Lübecker (med hvem jeg talte derom, sidst jeg var i København) undervurderer den Betydning, Clausen engang vil kunne få – og tildels vel kan siges allerede at have for Forlaget. Ingen veed, hvad Dag han skriver en Bog, der gør stor Lykke; og netop i Øjeblikket er Udsigten hertil vistnok større end nogensinde, fordi han vistnok nu er blevet mere klar over sine Evners Art og Begrænsning3 også.

Tilgiv nu, at jeg har blandet mig i disse Ting, der igrunden ikke kommer mig ved, og se heri kun Interesse for Dem som for Sophus Clausen, der synes mig at passe just til Deres Forlag, og som også nødig vil forlade det. At han ikke er uvidende om, at jeg skriver til Dem om denne Sag, er selvsagt.

Og tag nu mange Hilsner fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] EB og OB: formentlig Edvard Brandes og Otto Borchsenius. I bogens første digt omtales de således:

Er O.B. og E.B. ikke
et Par nationale Løver,
og mon vi andre behøver?

Den sidste omrørte Forfatter
er kendt fra for mange Debatter
(Den første er ikke Forfatter)

tilbage
[2] hans Forhold til Forlaget: SC var kommet til Schubotheske Forlag i 1899 med den Gyldendal-afviste samling Pilefløjter. tilbage
[3] stor Lykke: SC udgav i alt fem bøger hos forlaget, men med gennembrudsbogen Djævlerier (1904) var han tilbage hos Gyldendal. tilbage