Det danske Parnas¹

Dette digt nedskrev Pontoppidan på Georg Brandes' opfordring (se brev af 9.3.1905) til dennes datter Edith (1879-1968). Digtet er hentet i Højsang, 1896, s. 28. Herpå var, som på så meget andet, Elias Bredsdorff ikke opmærksom da han i en "Efterskrift" ("efter at manuskriptet til denne bog var afsluttet"¹¹) gengav denne version af digtet i tillægsbindet til sin disputats: En redegørelse for brevvekslingen, hvori han netop ikke havde medtaget det nævnte brev. Bredsdorff kunne også have kendt til digtet fra Georg Brandes' egen artikel om Henrik Pontoppidan fra 1910/1913.

På de småændringer nær der her er angivet i fodnoter, er digtet identisk med citatet af Liebmann i Højsang, men det fremtræder i 1905-udgaven som et selvstændigt og fuldt digt – uden udeladelsesstregerne. Ved at gengive digtet uden de anførselstegn omkring det er iklædt i Højsang, "tilegner" Pontoppidan sig digtet på samme måde som det var tilfældet med et andet af Liebmann-digtene fra Højsang: "Sang til Danmark", der først blev citeret under et fotografisk portræt, siden under titlen "Danmark" gjort til et genuint Pontoppidan-digt. Så anvendelsen af digtet i den familiære Brandes-sammenhæng er hverken tilfældig eller ligegyldig.

P.S. Da Bredsdorffs afskrifter ofte er unøjagtige, skal originalen hermed efterlyses. Den har formentlig været ejet af Georg Philipp, Edith Brandes' ugifte søn der døde i 1995, vist uden efterkommere.

© Ophavsret: HP, FB