Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
18. december 1876
jeg vil see at gaae saa stille omkring
[Mandag 18.12.18761]
Min kjære Søn!
Skjøndt det er dybt følt, at Du for Øjeblikket ikke har godt ved eller godt af at omgaaes eller tale med mig, saa vil det dog gjøre Dit Hjerte julegodt, at jeg paa Afstand stiller min Trang til at sende Dig og Din Kone en Jule- og Nytaars-Hilsen, førend mine Kræfter udeelt tages i Beslag og heelt ere opbrugte og udtømte. Jeg gaaer alle de kjære Helligdage imøde med Glæde og haaber paa en mangefold Frugt for Kjærligheds-Livet i min Kreds.
Hvad der medtager mig stærkt ved Siden af Menighedens Fælledsplan er de Syge, langvarig, ja livsvarig Syge, 2 som jeg holder af og maa offre hvad jeg kan af personlig Nærværelse. Fru Martens2 gik bort i en mild Fred, men endnu ligger Fru Rosenørn3 og Hedevig J.4 ved det Samme og i den sidste Maaned er gamle Wachs5 lagt paa Sottesengen af en Kræftknude i Maven og Frøken Vorm6 ligger betænkelig afkræftet af en hidtil ustandset Blodspytning.
Præstegaarden er sær begunstiget af Sundhed og Velvære; Moder og alle Børnene her hjemme ere fulde af Travlhed til Juleaften, som jo altid kommer bag paa. Vi vente ingen Gjæster uden Knud i et lille 3 Besøg til Moders Fødselsdag.
Selv vil jeg nu see at gaae saa stille omkring imellem det Altsammen. Og saa skulle ogsaa I vide, at denne stille Gang og Omgang er med de Fraværende som med de Nærværende, er med Dig, kjære Søn, paa Din Gang i Præstekjolen, med Eder begge i Juletid og Nytaarstid d. 1ste, 3die, 5te Januar.7
Gudsfred og Levvel
fra Fader
Mandag d. 18 Decbr.
Til Morten
