Dines Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 21. august 1876
Principer i det Hele ere Fostere af Døden
[Mandag 21.8.1876]
Kjære Søn.
Det glædede mig jo, at Du vilde sætte mig ind i Din Stilling og Gang efter det første Indtryk. I sig selv har [det] forresten ikke været saa glædeligt, som det synes endog under baade Dine egne og mine Forventninger. Jeg siger "endog", fordi disse vel for os Begge vare tarvelige i Forveien. Jeg kan kun ønske Dig Naade og Viisdom til at komme over Vanskeligheder og løse Knuder fra Ham, som uddeler til Enhver, som Han vil: Ham maa Du holde Dig til, af Ham maa Du faae og tage alle Ting til Alt, hvad der er nyttigt. Selv jeg har Betænkelighed ved at give Raad og nøies helst med at styrke Dig i at holde Dig nær til Raadgiveren 2 baade i Stort og Smaat; Han skal saa nok hjælpe Dig som en anden Timotheus og Titus, til ikke at blive foragtet af Nogen for Din Ungdoms Skyld. Ja, kjære Søn, lad 1 Tim 4,12-16 være Dig et Aandens Fingerpeg paa Dig selv ved Apostelens Pen.
I Dit Sted vilde jeg ikke skifte uforstaaede Ord med en gammel Klokker, men helst tale med ham gjennem Heiberg, indtil han vender Parykken paa den gamle Parykmagers Anmodning: saa stiv og tør den kjære H. end er, saa kan og vil han uden Tvivl let og gjerne forstaae Dig, naar Du f. Ex. siger ham, at dersom Du skal være fri og glad ved at vie og skrifte Folk, 3 da maa Du og med Dig Folket, der vil høre Dig, være og blive samlede for Alteret, at Du kan give og Folk tage imod Alterets Velsignelser. Naar Du, som jeg troer, er sky for at forandre ligegyldige Former og Skikke, saa vil og kan Heiberg ikke nægte enkelte Samvittigheds Krav Respekt selv om Friheden i dybeste Forstand ikke er hjemme hos H., saa er han dog baade sjælelig og legemlig saa bevægelig og rørig, at han ikke overfor Andre vil træde op som Stivnakke.
Din Fader kan mindst af Alle opfordre Dig til Visitter; jeg forstaaer godt, at Du under baade Dig selv og de 3 Mestere, Du nævner, Ro til at 4 føres sammen. Saa gammel jeg er, ligger det endnu hos mig, ikke at gaae fra Huus til Huus, men at lade mig søge og kalde eller føle Kald og Drift i Hjertet til at søge og kalde paa dem, jeg længes efter og trænger til. Men saa troer jeg jo nok, at vi ogsaa i dette Stykke skulde vogte os for [at] gjøre Forskjel paa Mestere, Svende og Drenge – at gjøre Forskel i os selv og af os selv efter dødt Princip – som Principer i det Hele mere ere Fostere af Døden end af Frugter af Livet, det Oplevede, den levendegjørende Kjærlighed.
Som vi ikke ved Visitter og franske Besøg skulle falde med Døren ind i Husene, saa heller ikke ind i Herrens Huus med Vidnesbyrdet. Det er godt, 5 ja sødt og saligt at have faaet Øjnene op for Røverkulen i vore Folkekirker og at kjende til Glæden i at være med i Faderens Huus, Bedehuset: at bygge Faderhuset og opbygge os som Børn i dette midt i Røverkulen, det er dog hvad vi nu, anderledes end da jeg var ung, kunne gjøre, om end aldrig uden mange Tryk, mange Vanskeligheder og Knuder, som det gjælder om at tage paa med blødere Fingre og mildere Sind og Syn, end jeg altid har kunnet gjøre. –
Men, kjære Morten, lad mig forlade det Præstekald og den Præstegjerning, som Du jo nok skal faae at kjende som Roser iblandt Torne. Glædeligt er det da at gaae ind i Eders 6 private lille Huus og Huusholdning; at høre om, hvor godt Flytningen til Øresund har virket paa den kjære Julie, der jo kan taale at gaae i det salte Vand og med Guds Hjælp snart igjen vil blive rask som en Fisk. – Her have vi det godt; Moder raskere hver Dag og tager mere og mere over sig1. Drengene gaae paany deres Skolegang. Laurits og Ane Marie2 reise hjem herfra over Aarhuus imorgen. Erik fortalte igaar, at Du (og Keiseren fra Brasilien) havde været til Bryllupsfest i forrige Uge; han sagde Dig vel selv, at han fra September sætter sig ned eller slaaer sig op i Landemærket. 7 Paa Torsdag aabner med stor Høitid Rand. Grenaa-Jernbanen; ogsaa jeg er indbudt men har bedet mig undskyldt, da Indbydelsen fordrede og lovede mere end jeg synes at kunne præstere el. tage imod – af Kræfter og Nydelser paa eengang. Ellers veed jeg slet intet Nyt. – Det vil glæde mig at høre Nyt fra Dig, kjære Morten; for Dig er jo snart Alt nyt, saa Du vil faae nok at dele med Fader, naar Du har Lyst, Tid og Leilighed. Igaar prøvede Du jo det Nye, at prædike i Vakance paa 2 nye Steder, saa Du er jo alt en navnkundig 8 Mand i Herredet.
Og saa Gudsfred og Levvel og Hilsen fra St. Mort. Præstegaard til Eders lille Lappe-Hjem3; det varer jo ikke længe, førend I bytte og flytte til at boe mellem Stjerner4. Ja, kjære Venner, gid det gaae i alle Maader fra det Smaa, fremad og opad for Eder og os Alle, som med Eder have vort Haab siddende deroppe over alle Stjernetoppe ved Gudfaders høire Haand.
| 21 Aug. 76. | Fader. |
