Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 22. oktober 1887
lade den Steen ligge, man ikke kan løfte
Lørdag *Octbr 1887 [22.10.18871]
Kjære Margrete!
Det var altsaa ikke uden Grund at jeg tænkte mig der var Sygdom i Veien, siden vi forgjæves saae ud efter Brev fra Magleby, og nu nytter det nok ikke at jeg kommer med Prækener om endelig at spare Dig; thi det er en trang Tilværelse naar den vante Hjælp klikker. Jeg vil dog haabe, det ikke skal blive for slemt og at Du er fornuftig nok til at tage stille derpaa og lade den Steen ligge, man ikke kan løfte. Men det er jo et meget slemt Tidspunkt, at Christine mælder sig fra Tjenesten og jeg har meget ondt af hende og Dig.
Du faaer forresten ogsaa kun et lille 2 Brev herfra, thi Lisbeth er lidt Patient i Dag og jeg har haft meget at ordne. Vi er nemlig stærkt optagne af, hvorledes vi skal faae det gjort godt for Knud, der nu bliver udskrevet fra Hospitalet og dog langtfra er stærk nok til at gjøre Tjeneste paa St Hans; og i det Hele ikke er stærk nok til at ordne for sig selv og dog ogsaa daarlig kan finde sig i at Andre blander sig deri. – Men – det klarer sig jo nok, og det er jo dog en stor Lykke at han er kommet saa vidt. Ogsaa Tante Hanne er flink, men ellers er der megen Sygdom blandt Bekjendte og Venner. Min Broder har været meget syg, men er dog i god Bedring. Gamle Tante Marie, det er den kvikkeste af Alle. Hun havde forleden siddet i 2 Timer hos lille Børge og ventet paa at Forældrene skulde komme hjem; hun vilde see om han lignede sin Fader og Farfaer, hvem hun begge kunde 3 huske fra den Alder.
Du kan tro jeg tænker paa Mathilde2 i disse Dage; jeg har en Følelse som om hun var i Amerika eller andet saadant Sted. Hvor jeg længes efter engang at faae hende hjem.
Men nu bliver det ikke mere i Dag; jeg veed heller ikke Noget, der særligt trænger til Meddelelse. Inger og Lisbeth sender de kjærligste Hilsner og Lisbeth beder med mig, at Du ikke er for dygtig.
Eders trofaste
Moder
Med Frøken Krog var det daarligt, da Lisbeth var der i Lørdags. Lægerne havde sagt til Fru Krog, at begge Lungespidserne var angrebne. Hvilket tungt Kors de Mennesker dog har at drage.
