Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 30. september 1887
men hvordan skal vi 2 dog mødes?
Fredag Aften *Septbr 1887 [30.9.18871]
Kjære Margrete!
Det forekommer mig at være saa længe siden, jeg skrev et rigtigt Brev til Dig, at det er mig heelt fremmed at begynde derpaa; men naar jeg først faaer fat kommer jeg vel nok i gammel Gjænge. – Vi har jo ikke savnet Besked om hinanden og for saavidt er der jo altsaa ikke noget at indhente, men jeg synes dog, der er saa meget der trænger til at røres ved. – Nu maa jeg tilstaae, at i den senere Tid har al min Interresse kredset om min kjære Knud, saa alt Øvrigt er ikke kommet mig rigtig nær; men nu haaber jeg, det bliver anderledes, thi nu er jeg blevet roligere med Hensyn til ham, da han i den sidste Tid har haft det kjendelig bedre og ogsaa selv føler dette. Gud give det nu maa vinde og vare, saa kan man 2 nok finde sig i, det kun gaaer langsomt fremad. I den sidste Tid har det været for koldt for mig til at komme derud, naar jeg ikke vil spendere Sporvogn Droske, saa det har rigtignok været en Lykke, at det har været gode Efterretninger, jeg har faaet derfra. Hvor jeg er glad, at Inger har Tid til at komme der 3 Gange om Ugen; hun er dog den fornuftigste og meest kjærkomne; Lisbeth er han forresten ogsaa glad ved. – Ja – det har gaaet med at see til Syge, thi Tante Hanne trænger ogsaa meget, og der gjælder det atter først og sidst Inger. Ja – lille Caroline2 er hun ogsaa glad ved. Forresten gaaer det godt fremad med Tante Hanne; hun er nu oppe flere Timer om Dagen.
Nu tænker Inger forresten paa, at tage til Efteraarsmøde i Hjørlunde3, og det under jeg hende, da hun ellers maa lade Alt gaae sig forbi i denne Tid. I dette Centrum for hele den store Familie har vi jo altid travlt med de mange forskjellige Ting, der gaaer for sig paa de mange forskjellige Steder; og jeg forsikkrer Dig, jeg kan tidt føle mig saa træt, som om det var mig selv der var paa Farten. – Nu har jeg da faaet Mathilde fra Hjerte en Tid; 3 thi hun tog Pladsen i Hjarup4, som jeg ogsaa bestemt tilraadede hende, og som jeg er vis paa er tjenlig for hende, om den ogsaa kan være lidt kjedelig. Jeg sender Dig herved hendes sidste Brevskaber, da det sparer mig at fortælle omstændeligere, men jeg vil gjerne have dem tilbage igjen.
Du kan tro, jeg ønsker tidt, jeg kunde gjøre en lille Visit i Magleby Præstegd, navnlig for at see og kysse lille Marie, og jeg er vis paa, jeg var velkommen; men hvordan skal vi 2 dog mødes? der er lange Udsigter. Vi er begge 2 lige daarlig skikket til Vinterudflugter; blot ikke det sødeste gaaer af hende, inden jeg faaer hende at see; thi jeg kan mærke paa alle, at hun virkelig er et Vidunderbarn. – Men hun maa skynde sig med at begynde at pluddre, thi Fætter Børge er et rigtig Pludrehoved. Nu er Erik kommet hjem og Du kan forstaae, Johanne er glad, at hun har ham igjen, og at Drengen har skikket sig vel i hans Fraværelse. Men hun har ikke turdet veie ham Drengen√ for at undgaae den Forskrækkelse at han ikke skulde være taget til. Det er saamæn godt, at de kan voxe ud af Kurven, saa man maa opgive den Veien; man 4 kan nok see paa dem om de trives og har det godt. – At Din lille Pige har Vrøvl med sin Mave er jo kjedeligt, men er netop Tegn paa at hun er et kraftigt Barn og faaer god Die; men det vil jo nok blive noget besværligt at holde Maven tjenstdygtig i Vinter, saalænge hun ikke kan komme ud. Lad hende kun blive dygtig tumlet og saa vil ogsaa efterhaanden faae lidt Øllebrød af Tvebakker og lidt Suppe; dette sidste er især godt baade for hende og dig. Drikker Du Ølost5?
Dog – lad mig ikke paa Frastand komme med for mange Raad; de kan let være heel forkeerte og Du har jo erfarne Folk omkring dig og en erfaren Læge.
Du skal ingen Bekymringer gjøre Dig med Hensyn til mine Bekostninger paa Fleta6, thi de var meget overkommelige. Jeg havde hele Tiden ønsket, at skaffe hende lidt Extrafornøielse den eneste Aften, hun var her; men Alting var saa uoverkommeligt. Saa fik jeg at vide, at Holger og Valdemar hver gik med en Billet i Lommen til en god Plads paa Galleriet og saa fik jeg dem til at udlevere dem og saa see om de kunde slippe ind kunde faae Billet ved Indgangen, hvilket ogsaa lykkedes dem. Derved blev det Hele nemt og billigt. Du maa ikke glemme at fortælle mig, hvad Du hører fra hende (Fleta), det lille Skind.
[fortsat på hovedet øverst på side 1:] Naar jeg nu faaer tilføiet de kjærligste Hilsner, maa det være nok for denne Gang; jeg skal ogsaa have et lille Brev istand til Marie for at fortælle om Knud, han ligger hende meget paa Hjerte. Kys og Hilsner fra Inger, Lisbeth og Moder.
