Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 14. oktober 1887
voxet frem med Faldhastighed
Fredag Aften *Octbr 1887 [14.10.18871]
Kjære Margrete!
Da jeg endnu har en lille Stund tilbage af min eensomme Aften, vil jeg bruge Tiden til at begynde mit Brev til Dig og saaledes gjøre Eder et lille Aftenbesøg inden jeg slutter Dagen. Ja – gid jeg kunde komme virkeligt og see til Eder Alle og navnlig Eders lille Pige; det længes jeg rigtignok efter, men tør ikke tænke den Slags Tanker.
Jeg sidder ene i Aften fordi Inger og Lisbeth er hos Djørups. Jeg har tilbragt Aftenen med at see nogle gamle Høiskoleblade2 igjennem og er blevet heel uhyggelig tilmode ved at see Rørdam og Brücker bekrige hinanden; men nu er jeg blevet bedre tilpas ved at læse Dalsgaards klare, rolige, fornuftige Stykke; hvor det gjør godt at høre besindig og fordomsfri Tale. Det er saa umaadelig sjeldent, saa man maa nok skjønne derpaa. 2 Ja – der er Nok, som der kævles og strides om, og jeg har da Interresse for meget deraf; men jeg tør aldrig begynde at skrive derom, thi saa blev mine Breve altfor lange.
Morten3 var herinde i Gaar og havde meget at fortælle; han var meget tilfreds med sit Efteraarsmøde4 og forsikkrede at Inger var kommet særdeles godt fra sit Foredrag5 om Kvinders Uddannelse. Hun og jeg har talt saameget sammen om den Sag, saa der troer jeg nok, hun har faaet sine Begreber godt klarede; bedre en[d] Kandidat Zeuthen6, thi saavidt jeg veed er han lidt af et Vrøvlehoved. Nu omstunder behøver man ikke at frygte for at en Sag skal ties ihjel; den døer af bare Omtale.
Morten var nærmest herinde for at see at faae lidt Besked om naar hans Sag skal for, men jeg veed ikke om det lykkedes. Det maa være drøit for ham, nu efter snart 2 Aars Forløb, at skulle have de gamle Tanker redet op, og tage imod Straf for det, der har faaet Tid til at afkjøles saameget. Men man længes jo svært efter at faae Ende derpaa. – Med Knud gaaer det 3 fremdeles godt og der begynder at tales om at han skal prøve paa at komme op; men det varer vel alligevel noget endnu. Han er meget glad for Brødet, saa Du kommer vist til at forbarme Dig over ham engang endnu, saalænge det nu smager ham saa godt. Duerne maatte ikke komme derud; og da jeg netop havde faaet en Agerhøne af Tante Hannes Overflødighed fra Ourupgaard7, saa tog Lisbeth dem med sig ud til Anna Krog, der blev meget glad for dem. Hun har det daarligt, Stakkel; der gaaer nu 2 Læger til hende. Hvor det dog er gruelig svært for den stakkels Moder. Det er ufatteligt og svært at see dem, der dog altid har lagt Alt i Vorherres Haand, blive taget saa haardt paa; men Han vil jo nok vise sig som den, der dog staaer ved Siden af og er rede med Trøst og Styrke. (Hun skulde vist have ligget sine mange Maaneder i Sengen ligesom Knud.)
– Vi har mange Patienter at see til; Tante Hanne gaaer det godt fremad med. Grosserer Lund8 har været meget daarlig, og jeg seer i Dag i Aviserne, at nu kan det ikke 4 længer skjules, hvad der har voldet hans Daarlighed; han maa nemlig gjøre Opbud og hans Affairer berører jo hele den Marstrandske Familie, saa det er en meget alvorlig Sag, der naturligviis gaaer Inger meget nær til Hjerte. Ja – er der nogen Ting i Verden, der ikke er til at stole paa, saa er det Penge; det lærer man hver Dag. Inger og jeg i Forening har ogsaa haft en anden Sorg, (det tør jeg nok kalde det). Det var først en Glæde, idet det saae ud til, at Peter9 kunde faae sin Gaard solgt saaledes, at Kreditorerne kunde faae det Halve og han selv faae en Forpagtning ved Kalmar; men da det kom til Stykket kunde han ikke tage det over sig og afviste Tilbudet. Vi gik her og glædede os over de 2000 Kr Inger strax skulde bruge til Livrente; men nu maa hun nøies med tvivlsomme Renter og Kapitalen faaer hun saamæn aldrig.
2 Børn af Lunds har hun naturligviis mistet som betalende Elever. – Men det er vist kun Begyndelsen til Veerne, der kommer vist meget efter dette. Det er et sandt Ord, at vi herhjemme er voxet frem med Faldhastighed, saa hvad der nu kommer er en Nødvendighed, men svært er det for dem, der rives med i Faldet. Man kan for saavidt være glad, at Ens egne ikke
5 [ark nr.] 2/
er naaet ret langt frem i selvstændige Stillinger.
Jeg siger saa mange Tak for det gode Løfte om Æbler; de er naturligviis umaadelig velkomne. Jeg maa gaae til Bekjendelse, at jeg har en Kurv med Laag staaende fra sidst, som ikke er kommet tilbage; jeg har altid syntes, det var saa uoverkommeligt, men nu skal det dog blive Alvor, naar Du vil sige mig om jeg skal adressere den til Carø, eller hvorledes. – Det er en heel Begivenhed her, at faae lidt god Frugt, for Ex til i Morgen, jeg venter Erik og Johanne.
Lille Børge og jeg faaer ikke hinanden at see i lange Tider, thi nu beordrer vore forskjellige Doktorer os, at blive i Ro til det bliver Sommer igjen. Vi har det ellers begge godt, og Børge har alle Fuldkommenheder til at maale sig med lille Marie. Men nu skal han forresten vænnes fra, da Johanne bliver saa spidsnæset og han tager Flasken med god Appetit. Jeg troer, at endogsaa Drengen vil have bedre deraf.
Det er blevet Lørdag inden jeg er kommet 6 saa vidt i mit Brev, og jeg kan nu sende en fornyet Hilsen fra Knud, der er henrykt over Brødet, saa Du maa endelig see at faae et nyt istand til ham i Ugens Løb. Vi har heldigviis ikke spiist den Halvpart, der blev herhjemme og det maa gjerne blive gammelt. Han havde det rigtig godt i Aftes.
Nu skal jeg med Deeltagelse tænke baade paa Dig og Marie til 1ste Nvbr. Marie skal nemlig af med sin Øiesteen, en Samsøpige, som hun har haft til Kokkepige i 5 Aar. Hendes gamle Barnepige skal ogsaa tilbage.
Jeg har travlt med at ordne lidt paa Mathildes Sager, og maa naturligviis spæde lidt til, thi de 120 Kr naaer ikke langt frem hos hende.
Men nu maa jeg slutte. De hjerteligste Hilsner fra os alle Tre til Dig og Dine Tre
ved Moder
7 [med Mortens hånd:] Hjørlunde, Fredag
Kære moder!
Da du sagtens er nysgerrig efter at få at vide, hvad Schaw10 sagde, underretter jeg dig om, at sagen ikke kommer for i den allernærmeste fremtid. I hvert fald ikke den første måned, vel sagtens altså ikke på denne side jul, tænker jeg.
Alt vel her!
Din hengivne søn
Morten
