Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 29. januar 1887
Jeg tænker Estrup betænker sig
Lørdag *Jan. 1887 [29.1.18871]
Kjære Margrete!
Jeg vil dog sende en lille Søndagshilsen2 afsted, at Du kan see, vi dog ikke ligger saa slagne, at vi ikke kan give Lyd fra os; skjøndt det ikke kan nægtes at Gaarsdagen3 var en drøi Dag. Her var et Ustyr som Ingen kan tænke sig, saa man uafladelig maatte spørge sig selv: er der virkelig Alvor i dette; og Høire havde nu lært at overbyde Venstre i Agitation. Og naar det saa endda maatte faae den Følge, at de, møre og trætte af Kampen, vilde give 2 sig til at gjøre fornuftig Brug af deres Kræfter – men jeg frygter Nei. Havde Oppotionen faaet et Par Stemmer til, havde maaskee Regjering og Landsting firet lidt, men nu staaer de blot stivere og Folketinget er dog for stærkt til at give Kjøb – hvor man kan blive kjed af det Altsammen.
Det gaaer Erik nær til Hjertet; han sagde i sit Mismod i Morges: de maatte hellere have faaet mange flere Stemmer – saa kom man dog ud af dette. – Naa – maaskee kan det gaae bedre end man tænker.
I har det fredeligt og godt 3 nede hos Eder – det kan jeg huske fra sidste Valgdag4. Som et Beviis paa, hvorledes her saa ud, vil jeg blot nævne, at en af Eleverne havde fra Lindevei og hertil5 talt 42 Flag hvorpaa der stod: Stem paa Bahnson6.
Idag faaer Du nu ikke andet end dette lille Udbrud, saa har jeg Fred for det, naar jeg næste Gang skriver; jeg har forresten god Fred; det kniber mere for Inger. Man bliver forresten nødvendigt oprevet, hvor hele Luften er fuld af Ophidselse. Jeg tænker Estrup betænker sig før han atter opløser.
Men nu Stop med det. 4 Her er der ellers intet Nyt, og jeg har haft gode Breve fra de forskjellige.
Nu tusinde kjærlige Hilsner. Jeg burde maaskee hellere putte dette i Kakkelovnen end sende Dig det, men da det nu er skrevet kan Du jo besørge det i Kakkelovnen.
Endnu engang Hilsner til Eder Alle fra
Moder
[Lisbeths tilføjelse:] og Lisbeth
