Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 26. september 1885
Henrik har endt sin frivillige Landflygtighed
Lørdag *Septbr. Octbr. 1885 [26.9.18851]
Kjære Margrete!
Da Inger siger, at hun ikke har skrevet til Dig om andet end det paatænkte Familiemøde, kan jeg nok ikke lade hendes Brev gaae alene, men maa supplere det med de dagligdags Ting. Og først da dette, at det naturligviis er blevet derved, at vi tager os af lille Margrete, hvilket kan skee uden noget Besvær, (at sige, naar vi først har hende her). Vi er nemlig fortiden alene, ja Holger er endogsaa borte, saa det passer meget beleiligt; og vi glæder os til at see hende (og beder os ogsaa regnet med til hendes Familie). Kun kan vi ikke faae rede paa, naar Dampskibet kommer, saa Lisbeth faaer sig for Øieblikket en god Tour til Kvæsthusbroen for at forhøre 2 derom; Søster Mathilde siger nemlig, det kommer først Kl 5 Eftermiddag. Men det klarer sig vel. Det er et smukt Veir hun begynder sin Reise i, men hvor det er koldt – og hvor det egentlig har været koldt lige siden vi forlod Møen.
Holger er paa Aunsbjerg og har besøgt Randers og Frisenvold paa Overreisen. I Randers havde han, blandt Andet, det Ærinde, at bringe Stabstrompeter Thøde2 Hilsen fra 3 gifte Sønner i Amerika. – Du kan ikke tro, hvor Holger er elskværdig; skjøndt han ikke taler derom mærker man nok, det vil knibe for ham, dersom han til Foraaret skal derover igjen. Nu maa vi see hvad Vinteren vil bringe og haabe, at det klarer op i al det sørgelige Mørke, der fortiden gjør sig gjældende overalt. Krigen i Rumænien3 glæder jeg mig over og det gjør vist fleer end jeg, selv Keiserkløverbladet; men Begivenheden i Stokholm4 er forfærdelig. Stakkels Christine Nielsson, der har villet synge for sine fattige Landsmænd, og det faaer en saadan Udgang. De Rige, de kan komme frem 3 overalt og de Fattige intetsteds; det er sørgeligt. Inger har da faaet sig hugget en Billet til 5 Kr5; hun beroliger altid sin Samvittighed med at det hører til Geschäften.
Nu har da Hans Peter naaet sin Myndighedsalder6 og jeg fik den Dag et meget rart Brev fra ham. Jeg lader det følge med, at det kan give Eder et lille Indtryk af det Liv, han lever, at sige i det Indre, thi det fortæller ikke meget af det Ydre; men der er Alt vel. Han er i disse Dage til stort Efteraarsmøde i Ryslinge; ellers maa han holde sig i Skindet, thi de 40 Kr han faaer om Maaneden kan han jo ikke spille Stort med. Det er jo en udmærket Stilling for ham til at begynde med; han læser ogsaa i Skolen.
Inger har i Dag haft et meget forknyt Brev fra Henriette Jessen7; hun kan slet ikke fatte sig og siger, at nu forstaaer hun og Anna8 hinanden, men kan ikke trøste hinanden. Endnu kan hun slet ikke trøste sig ved sine Børn og det, at hun atter venter en Lille forøger det mørke Billede, som Fremtiden viser hende. Vi vente at see hende i næste Uge, da hun kommer herind for at pakke sine Sager ind. Med Petra 4 er det heller ikke godt. Med Mathilde Bülow gaaer det godt paa Diakonisse-Stiftelsen, men Moderen maa dog endnu ikke komme til hende, og naar hun kommer ud derfra vil Doktoren have hende i et fremmed Huus paa Landet. Veed I Nogen at anbefale?
Hos mine Egne staaer det, Gudskeelov! vel til, saavidt jeg veed. I Hjørlunde er de raske og Henrik har nu endt sin frivillige Landflygtighed9 og er kommet til sit Hjem10. Nu mener de at komme herind i October; men nu synes jeg, det er altfor koldt for Barnet11.
Nu kom Lisbeth hjem med den Besked at Dampskibet kommer mellem 2 og 4, men samtidigt er der kommet Brevkort fra Fru Zeuthen, at det kommer Kl 8 om Morgenen; men det Sidste maa være en Fejltagelse.
Nu de allerkjærligste Hilsner til Eder Alle fra Alle her ved
Moder
[på hovedet øverst side 1:] Du maa sende mig H Ps Brev tilbage