Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 20. august 1885
paa Hovedet ind i mit Husvæsen
Torsdag *Aug. 1885 [20.8.18851]
Kjære Margrete!
Jens2 har sikkert berettet, at vi kom i god Behold til Stege trods det styrtende Vande og at Inger fik Børnene godt ombord3 og forlod dem i Kahytten sammen med Pastor Ølgaards4 lille Pige og andre Bekjendte, saa de gik med frisk Mod løs paa den lange Søtour, der neppe har været meget behagelig; Skibet laa endnu ved Broen, da vi seilede af. – Forresten vil jeg gjøre opmærksom paa, at jeg gjennemlæste Taxterne for "Møen og Banen", og der stod at enkelte Børnebilletter solgtes ikke, men 2 Børn under 12 Aar gaaer paa een Billet. Naar jeg saa tilføier, at Brevene blev besørgede og at vi havde ligesaa skikkeligt Reiseselskab, som vi selv og fandt Huset meget ordentligt istand, for saa vidt, Elna5 kunde komme til, saa kommer jeg til det, jeg alene har Lyst til at tale om, nemlig: hvem der tog imod os paa Jernbanen – Erik og 2 – Holger6. – Det var intet Under, at jeg syntes, jeg maatte absolut hjem fordi der ventede saa meget paa mig – men at han ventede, havde jeg dog ikke troet. Han seer ganske ud som før han reiste og er i alle Maader ganske den Samme, saa da vi sad her ved vor vante Thee, var det, som om han kun havde været borte faa Dage. Han var kommet med Thingvalla og havde den første Dag tøflet lidt ynkelig omkring uden at træffe nogen af sine Egne; men i Gaar fangede han Erik og han Erik√ var saa en flink Vært indtil jeg afløste ham.
Erik ligger endnu paa Landet, men har i den sidste Tid taget Bolig paa Klampenborg, saa ham seer jeg neppe ret meget til i de første Dage. Men her er ogsaa nok, thi Hans Peter kom i Morges og Neergaard7 er her fortiden Øieblikket og bliver her til Middag, saa jeg er jo kommet lidt paa Hovedet ind i mit Husvæsen. Lisbeth skal imidlertid ikke foruroliges; jeg er gammel Huusmoder nok til ikke at begynde paa meer end der kan magtes og Elna er villig og flink.
Hans Peter er naturligviis meget glad for sin Reise og tænker sig nu at tage til Pastor Jensen8 i næste Uge. Holger tager [sandsynlig]viis 3 til Samsø paa Lørdag, med mindre Valdemar allerede skulde være paa Hjemvei.
Nu maa jeg slutte dette usammenhængende Brev, som Du dog vel nok kan faae til at hænge sammen; mine Tanker er ikke meget klare, men jeg er glad ved alle mine Kjære og finder det meget festligt, at skulle have Holger og hans trofaste Ven tilbords i Dag; Kandidaten9 træder reent i Skygge. Holger og Neergaard har ikke været mere end 8 Dage skilte ad, siden Neergaard kom til Amerika10; derfor taler de ogsaa begge To saa godt Jydsk som man kan forlange.
Nu tusinde kjærlige Hilsner. Tak for den deilige Sommertid.
Eders trofaste
Moder
Inger er naturligviis paa Strandveien, man faaer i Morgen god Tid til at ordne Stuerne.
