Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Adelgade 14, Randers. 27. april 1881
i en glad og veemodig Stemning
den 27de April *1881. [Onsdag 27.4.1881]
Min kjære Margrete!
Skjøndt jeg kunde fristes til at opsætte at skrive til Dig indtil Erik var kommet, saa maa jeg dog hellere fange Dig med et Brev inden I reise til Kjøbenhavn, at Du kan være à jour med forskjellige Ting, som jeg mærker, du er fremmed for; deriblandt i Særdeleshed det, at du ikke træffer Knud, der i nogle Uger har vicarieret for en Doktor Stub i Aarup paa Fyen. Men vilde Du forlænge Dit Ophold i Kjøbenhavn i 8 Dage, kunde Du maaskee træffe os, i det mindste Inger1, thi det er meget sandsynligt, at hun holder sit Indtog med Pigen og Godset den 15de. Dette er naturligviis usikkert, thi før vi har den kjære Erik velbeholdent her, tages der jo ingen endelige Afgjørelser.
Du kan ikke fatte, hvilken glad og veemodig Stemning, der er over mig i disse Dage, thi de meest forskjelligartede Følelser 2 strømme ind paa mig, og det er godt, at der er forbundet en Deel Travlhed dermed, saa jeg ikke faaer Lov til at give mig formeget hen dertil. Jeg haaber, at Eriks Nærværelse skal faae mig bort fra de mange Afskedsfornemmelser og han og Inger vil nok i Forening kunde bringe min Hilsen omkring til Folk, saa jeg ikke selv behøver at tænke paa Besøg, hvilket jeg aldeles ikke kan taale.
Blot jeg nu maa faae Erik velbeholdent hjem og at han ikke er heel ødelagt af det nordiske Klima. Han maatte forlade Ny-York efter faa Dage, fordi Kulden var saa streng. Jeg veed ikke, hvor langt I have fulgt ham paa hans Reiseroute. Fra Sct Domingo gik han jo til Havanna, derfra til Pensacola i Nordamerika; igjennem Landet til Ny Jork, derfra til Rotterdam og vilde saa opholde sig lidt i Holland og gjennem Hamborg og Slesvig naae til Randers i Dagene omkring 1ste Mai. Det sidste Brev var fra Portsmouth den 21 ds√ hvor de vare gaaede ind for at faae Kul, efter en temmelig streng Reise over Atlanterhavet; og ventede 2 Dage senere at være i Rotterdam.
Lille Margrete Kampmann har det nu godt, men jeg har ikke seet hende i flere Dage, 3 da Veiret ikke har været for mig; det er kjendeligt at I bo i Syden, thi Dine Beretninger lyde altid saa tropiske medens vi her slet ingen Sommerfornemmelser har – dog har vi Violer og Krokus.
Vi har her i Huset pludseligt faaet Udsigt til en Have, idet Gjenbohuset er blevet revet ned, men for at opføres dobbelt saa stort; dog er denne Udsigt næsten bedrøvelig, thi der er ikke en eneste grøn Spire paa Træer og Buske; i Kampmanns Have seer det bedre ud. – Forresten er det jo en veemodig Følelse at gaae blandt Kampmanns Herligheder, thi nu bliver det jo dog Alvor med Embedets Besættelse2 og hvad saa? Det bliver i det Hele meget svært for mig at komme bort fra de Kjære derude; men det er dog en Trøst, at vide dem stærke i indbyrdes Kjærlighed og rige i deres Børn. Jeg vilde gjerne leve nogle Dage derude i Ro, inden jeg reiser; ogsaa for Kirkegaardens Skyld, thi herfra kan jeg ikke naae saa langt.
Ja – hvornaar naaer jeg til Magleby – det er ikke godt at sige, men jeg troer ikke det bliver før først i Juli og jeg vilde da gjerne komme der sammen med Erik, Inger og Lisbeth. Det er skrækkeligt som I travler3; der maa blive saa fiint, saa der ingen Grændser er; blot man kan kjende, at det er et Præstehuus. Du kan tro, jeg glæder mig til at see al den Herlighed og fremfor Alt til at see Dig, mit søde Barn, og Dine Kjære.
4 Jeg glæder mig ogsaa til at komme til Hjørlunde og see det forunderlige Liv, der der rører sig med stærk Magt. Jeg begriber ikke, hvor de holde det ud, men de ere raske og glade, og dette gjælder ikke mindst Henrik4 og Mathilde. Da jeg sidst hørte derfra var der indmældt henved 40 Piger og Mathilde skulde nu blive der, til dette var kommet lidt i Gænge og kommer først hjem naar vi ere flyttede. – Jeg kunde paa ingen Maade undvære hende, naar vi er lidt flere i Huset, thi Inger er ikke skabt til Husvæsen og har ogsaa saa mange Interesser, at hun altid vil have nok at leve for. I denne Tid er der Rift om hende, for at faae hende fat til Afsked og af den Grund faaer Du saadant langt og fornuftigt Brev, thi jeg har siddet ene hele Eftermiddagen, da baade hun og Lisbeth er hos Fru Hansen. Hun har ogsaa endnu hver Dag 3 Timer at passe.
Med Hedvig gaaer det nogenledes; hun er vist temmelig rask, men jeg kan ikke tro, hun undgaaer, at komme lidt til Asylet i Aarhuus; men jeg troer Lægerne har godt Haab om hendes Helbredelse. Det maa være grulig svært for Fru Jacobsen, at gaae dagligt til Sygehuset og staae udenfor hendes Dør uden at komme ind. Hedvig vil selv ikke see Nogen. Forresten er hun en Deel oppe, kan sy, hækle og læse Børnefortællinger.
Med Anna la Cour gaaer det nu godt fremad. Hils Din Emil hjerteligt fra
Eders trofaste
Moder
[nedad i venstre margin på side 1:] Doktor Bay5 er blevet forlovet med Anna Gøttsche
