Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 28. januar 1879
en Badereise eller noget Lignende
den 28de *Jan 1879. [Tirsdag 28.1.18791]
Mit elskede Barn!
Medens Fader sidder i Spisestuen med sine Confirmanter, vil jeg benytte den lille Stund til at faae en lille Skrivelse istand, der kan følge med det Sytøi, hvormed jeg vil glæde Dit Hjerte og hjelpe paa os Andre. Tak, Du kjære Lille! at Du saa gjerne vil have noget Arbeide for os; det kan jeg jo nok skaffe Dig, thi jeg har altid fuldt op, da jeg rigtignok faaer gjort meget lidt ved det fortiden, men Alting staaer jo i det Hele stille, saa vi tænker heller ikke paa mere, end at holde det daglige i Gjænge og det skal der jo ikke saa meget til. – Hvilken stor Lykke har det dog ikke været for os, at Marie2 hele Tiden har været saa rask, thi det vilde jo have været meget trangt for mig om jeg maatte have ligget i Ængstelse for hende. Mathilde er deroppe endnu, men kommer herhjem paa Onsdag og tager saa til Ørnstrup3 paa Søndag. – Jeg er bange for, jeg ved mit Brev til Tante Hanne har forskrækket Eder for Fader, men han var i Gaar noget ringere og saa bliver jeg saa let forknyt. Ikke saaledes 2 at der fortiden er indtraadt noget Nyt, men Gulsoten synes ikke at ville lade sig rokke, hvilket vist er meget forstaaeligt saalænge det er saa koldt, at han ikke kan komme i Luften, men saa jeg udmaler mig tidt, at der maa en Badereise eller noget Lignende til, og det staaer for mig som saa strengt, thi jeg kan ikke taale at være med, og blive tilbage vil jo ogsaa være haardt. Hvor det er rart, at Knud vender hjem med Tanke om at leve lidt med Familien, saa har man en god Støtte, dersom Fader skulle trænge dertil; og hvor vil det ikke være oplivende og rart om Du og han i Forening kunde besøge os i Foraaret. Der er jo saa meget at tale om og dele med hinanden, thi det har jo været en underlig indholdssvær Vinter, med mange alvorlige Mindelser, hvor vi for tydeligt have faaet at føle, at Aarene gjøre deres Ret og Magt gjældende, saa Fader vil jo i ethvert Fald blive nødt til at tage sin Gjerning op paa en anden Maade end hidtil. Maatte det nu lykkes at faae en Capellan, der var til Glæde. Juttas Hansen4 er antaget som Hjelper hos Provst Bülow5, (Onkels Broder) men det er uvist om han bliver der til Stadighed; ham vilde Fader gjerne have. Hvad er Hertel6 for en Mand? hvad er hans Tanker for Fremtiden?
3 Men nu maa jeg nok ikke fylde Dig med altfor meget af vor Sygeluft, jeg skulde jo hellere sende Dig et frisk Aandepust, der kunde løfte lidt af Skyerne over Din daglige Færd, thi jeg kan nok forstaae, at de tidt vil leire sig tungt omkring Eder. Gud give Dig ikke at trættes og tabe Frimodighed, thi det er en god Gjerning og jeg kunde ikke ønske Dig her, saasandt Du kan være Noget for Tante Hanne. Vi har jo dog baade den Ene og Anden om os og har Eder Alle at tænke paa med Glæde og Kjærlighed, og nu kommer de lyse Dage og bringer Lettelse i alle Retninger. For de Smaae bliver det jo ogsaa en stor Vinding at gaae imod Sommeren, og Du skal see, lille Einar7 bliver nok flink naar han kan komme i Luften; indtil da maa han have Lov at pylre; nu faaer han vel ogsaa Tænder. Kan Du huske, hvor Hack8 var et lille Pip? nu er han saa kjæk og flink. Jeg seer saa forfærdelig lidt til Børnene, ja til alle Mennesker i den hele Verden, men nu bliver det nok bedre. Hvorledes har Jensen9 det? han kan dog vel nok passe sin Gjerning?
Hermed følger som sagt forskjelligt Sytøi, som jeg finder at være passende for Dig. Særkerne er til Mareli10 og skulde gjerne have en lille Blonde 4 i Halsen. Nattrøierne skulde ogsaa gjerne pyntes lidt i Halsen og for Haanden. Vil Du ringe dem i Halsen saa de passe til Linningen. Særkerne skal have Belægning om Ærmegabet. Strikketøi har jeg ikke meget af, da det er Tantes11 stadige Arbeide; hun har strikket Trøier til Morten og et Par Uldbuxer til hvert af mine Børnebørn. Det Garn jeg sender Dig har jeg tænkt mig til et Par Sommerstrømper til mig selv, som Du kan tage Brug af til Du kommer hjem. De maa jo være store og rummelige til Dig, naar de skal passe mig. – Vil Du selv kjøbe Sygarn og de manglende Knapper til mine Trøier, thi jeg kan ikke faae Bud i Byen. – Imorgen sender jeg en lille Pels og Kyse til Bodil, som ere komne istand ved Frøken Hobes Hjelp. Jeg lader hermed følge et Brev fra Morten.
Nu tusinde kjærlige Hilsner fra os Alle. Fader er i Dag flink. Vorherre velsigne Dig og glæde Dig og sende Trøst til Dine bedrøvede Venner.
Din trofaste
Moder
Onsdag
Valdemar takker for Brev. Inger havde en god Reise og venlig Modtagelse. Der var ikke i Øieblikket Plads for Valdemar, men Schultz12 raadede til at beholde ham hjemme en Tid og dygtiggøre ham i Tydsk og Fransk og maaskee Engelsk, da det i Tiden vilde blive fordret at han skal correspondere deri, tillige skulde han lære lidt Bogbinderi.
[Teksten fortsætter lodret nedad i venstre margin:] Hedvig har været lidt daarlig, men har længe skrevet paa Brev til Dig. – Bergstrøm13 viede Marie14.
valideret>24.07.2010/HLN