Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 25. december 1878
at have sine børn paa 7 forskellige steder
1ste Juledag *1878 [Onsdag 25.12.18781]
Min kjære Margrete!
Først maa jeg takke for den nydelige Krave og for Tørklædet og alle de mange Herligheder fra Din Haand, der smykkede vort Julebord og vidnede om mange kjærlige Tanker og Hilsner, og dernæst maa jeg give Eder Besked om Faders Helbredstilstand, som jeg er bange for ved Telegrammet at have givet et mørkere Anstrøg end nødvendigt. Unægteligt have vi været lidt forknytte ved et Tilbagefald, der har holdt ham i Sengen de sidste 4 Dage og som har taget meget paa hans Kræfter, men jeg troer ogsaa Doktor Hansen2 har været for dristig med at forcere hans Væren-oppe, da Appetiten endnu slet ikke var kommet. Køster3 vilde idetmindste neppe have tilraadet det. Det var saaledes under lidt Tryk, vi lavede til Juul, men vi havde dog en god og festlig Helligaften, og Fader har baade i Aftes og i Dag været ret livlig og haft Lyst til at see paa sine Gaver.
Fra Mathilde fik vi ogsaa Julekasse; hun bliver i Dag 20 Aar, det kjære Barn. Du kan 2 tro, det er underligt og lidt veemodigt saadan en Helligaften at skulle søge sine Børn op paa 7 forskjellige Steder, saa jeg kan kun finde Hvile ved at mindes, at Han, til hvem jeg altid har anbefalet dem, ikke er et stakkels magtesløst begrændset Menneske, som jeg. – Henrik har nok siddet ene, da Fru Pind er i Helsingør; hvor jeg er glad ved at vide, at han flytter til Frøken Tornø. – Vi vente jo halvt om halvt Morten hertil for at vie Carl Poulsen, men jeg ønsker næsten han vil blive borte, da jeg synes Veirforholdene ere saa forfærdelig vanskelige, og det kan være trangt for Julie at være ene, selv om det kun bliver et Par Dage. De have ikke saa lidt at kjæmpe med, de kjære Børn! og jeg kan ikke lade være med at gyse, naar jeg tænker paa dem under deres Huusmandskaar ved Vintertid. De ere dog Gudskelov! raske. – Naar Bryllupet har været faaer Du nok Brev fra Inger.
I Dag vente vi vore Unge herned til Middag, men vil jo blive nødt til at maneuvrere en Deel for at holde Ro i Huset. Niels og Marie har ikke været her i mange Tider, thi saa længe Etatsraaden svævede imellem Liv og Død, og senere indtil Begravelse[n], har de jo altid været østerude4; derimod havde vi forrige Søndag et lille Besøg 3 af Schwenn5, som glædede Fader. – Jeg skrev vist i mit Brev til Tante Hanne, at Inger var ude at spise hos Etatsraadens. Det havde jo været saa haardt et Veir at Ingen af Slægten kunde møde og følgeligt kun meget Faa fra Jurisdictionen; men Rahr6 og Kone samt Carl Ingerslev7 kom dog Kl 2 med et Tog, der blev ført igjennem, og Rosenørn med Døttre vare ogsaa derovre, saa der havde været høitidsfuldt og rart, og Niels havde talt et smukt og dybtfølt Mindeord over sin Fader ved Bordet. Fru Kampmann gaaer stille med sin Sorg, men Mariane8 er meget angreben og lider af Hjertebanken. I Aftes vare de hos Maries. Niels er blevet foreløbigt constitueret9.
Nu maa det være nok for denne Gang, mit elskede Barn; jeg maa fatte mig kort, da jeg har saa mange at skrive. Hils Tante og hils Jensen og Gud give Eder Alle Naade og Fred i disse Høitidsdage! Jeg kan slet ikke komme i Kirke, men er ellers rask.
Din trofaste
Moder
