Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 7. december 1878
det er godt at have et Kald at følge
Lørdag [7.12.18781]
Mit kjære Barn!
Det er slet ikke saa let for mig at svare paa Dit sidste Brev, thi der var meget deri, der maatte gjøre mig ondt, dersom jeg vilde tage det som det stod. Men det gjør jeg ikke og vil ikke gjøre det; thi saasandt som jeg veed, at Du troer paa den himmelske Faders Kjærlighed, saa maa Du ogsaa tro paa denne Kjærligheds Billede paa Jord, der er en Faders og Moders Kjærlighed; og skulde Du leve den Dag, Du selv blev velsignet med Børn, da vil Du forstaae, at al vor Færd overfor dem er fuld af den reneste Kjærlighed, hvor meget Feilsyn og Misgreb, vi end kan gjøre os skyldige i. Saa naar Du mener, vi hellere vil see Din Ryg end Din Taa, saa kan dette kun være Udbrud af et mismodigt Øieblik og jeg haaber af lidt Længsel efter os.
Men lad al det Gamle hvile; det er en Taaresæd2, der bringe de ædleste Planter frem, og lad os med godt Mod see frem imod det, Vorherre har lagt for Dig blandt de gode Venner, hvor du nu er. Du kommer jo ikke længere bort end at vi paa mange Maader blive sammen og Hjemmet 2 staaer jo altid aabent for Dig. Der er jo blevet kaldt paa Dig, og det er godt at have et Kald at følge; og vi kan ikke vide Dig i bedre Hænder.
Men jeg vilde meget gjerne, at Du kom et Besøg herhjem, inden alt for længe, thi Du kom saa hurtigt bort og under saa bevægede Forhold, at man længes dobbelt efter at sees igjen; dermed tænker jeg jo ikke paa Vinteren, men til Foraaret eller naar Tid og Leilighed er dertil. Og saa, i Guds Navn! være den Sag paa det rene, til det Gode for Dig og den kjære Tante Hanne.
Fader har det som i Gaar; der er ikke Fremgang, men heller ikke Tilbagegang. Nætterne ere lange og trange, thi Søvnen mælder sig i Mørkningen og det er meget uheldigt. Jeg har ikke Tro til, at han kommer til at prædike i Julen, thi han bliver jo hurtigt medtaget og træt. – Etatsraaden3 er meget, meget daarlig, saa det er en alvorlig Tid iblandt os. Marie Elisabeth4 holder dog Fødselsdag med et glad Ansigt blandt de mange Smaating, hvormed hun er blevet begavet.
nogle Timer senere
Fader har været lidt oppe for at blive barberet og det gik godt, saa han har det dog vist 3 bedre i Dag; men Appetiten er ringe. Han sender Dig mange kjærlige Hilsner og siger, at Du er hans eget kjære Barn.
Hils nu ogsaa Tante og Jensen5 fra os.
Din trofaste
Moder
