Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 27. november 1878
at være tilrede for de to Blindebærteler
Onsdag *Nbr 1878 [27.11.18781]
Kjære Margrete!
Da Inger omsider i Dag har faaet Tid at tænke paa Dine Noder, som forhaabentlig komme afsted, vil jeg see at faae et lille Ord med, skjøndt jeg kun daarligt kan faae Ro dertil. Vi ere nemlig endnu lidt anstrengte af den sidste Uges Begivenheder, skjøndt det længe ventede Telegram glædede og forfriskede. Man faaer jo ikke meget at vide ved saadant et Telegram, men for de Stakler, der saae deres Kjære nævnet som død, har det været et forfærdeligt indholdsrigt Ord. Fader mener, det har været en trang Reise, da den varede saa længe. – Men det var ogsaa om Ingers og min Travlhed, jeg skulde fortælle og den vil Du forstaae, naar Du hører, at Fader har haft en lille Forkjølelsestour, der holdt ham et Par Dage i Sengen, hvoraf han dog var kommet op inden Biskop Kjerkegaard2 kom her i Lørdags Middags. Bispen blev her til Tirsdag og om Søndagen havde vi Fremmede, saa her var ikke liden Anretten, og vi maatte ordentligt staae paa Pinde for at være tilrede for de to Blindebærteler3, som Du 2 kalder dem. Bispen er meget hjælpeløsere end Fader, og var ikke udenfor Døren uden da han skulde prædike√ i Kirken om Søndagen og holde Foredrag i Haandværkerforeningens Sal om Mandagen, hvor der var en Mængde Mennesker, der vare glade ved ham. Det var jo kjedeligt for Fader at være Patient ved den Leilighed og ikke kunde være med, men han var jo glad ved at have den Stedfortræder i Kirken. Fader er atter rask og tager saa smaat fat paa Arbeidet. Bispen laae paa Drengenes Værelse og havde Hans Peter til Adjudant. Om Søndagen spiste Vegner4 og Estrup5, Obel6, Fenger7, Niels og Marie her. Rosenørn8 skulde have været med, men det var hans Fødselsdag. – Jane9 var sig rigtig flink og viser sig i det Hele dygtig.
Jeg har mange Hilsner til Dig fra Frøken Lilienskjold10. Paa Grund af Foredraget blev Estrups Dyr11 først spiist igaar, hvor vi vare med i en lille fortrolig Kreds, men desværre maatte Fader blive borte derfra, da han var for træt efter at have haft Konfirmanter, Begravelse og Barnedaab, (Peter-Ottos12). Tante Caroline vilde endelig blive hjemme hos ham. – Der var meget hjerteligt og fornøieligt derude, og Inspecteuren13 var saa glad ved Frøken Arensdorf14 og mig som Borddamer, 3 at jeg skulde tage meget feil om han ikke var sikker nok paa sin rette Dame, der sad smilende hos Bischoff15; der var nemlig ingen andre Herrer end de tvende La Cour16 og Estrups Kammerater. Jeg fik en eiendommelig lille Wihst med Frøken Lilienskjold, Frøken Arensdorf og gamle døve La Cour17, men den var ikke kjedelig. Dette Selskab var altsaa Slutningen paa adskillige urolige Dage, og nu glæder jeg mig til Ro for at kunne tænke paa Eder Alle, først og fremmest for ret at skjønne paa Telegrammet. Det bliver trangt nok at vente paa Brev fra Knud, thi nu kan det neppe komme før midt i December.
Med Hensyn til Dig, kjære Barn! da er det jo ikke værd at tage nogen Art af Bestemmelse, især da Tante Caroline har slaaet sig til Ro og bliver her foreløbigt Julen over, hvilket vi jo ere meget glade over. Her er jo saa meget forestaaende, at det er rart at have denne kjærlige, trofaste Sjæl her, der især har ladet sig holde tilbage her ved Tanken paa Marie, der neppe faaer Lov at gaae langt ind i det nye Aar. – Jeg hører af Marie Jacobsen18, at Morten har lovet at vie dem 3die Juledag√, saa ham kan vi da vente til Julen√ i det nye Aar; der tales ogsaa om den Muelighed, at Julie kommer med, hvilket 4 jeg vil see før jeg troer det. – Der er ogsaa en anden Ting, der fylder mig med adskillige Tanker, nemlig at Valdemar til 1ste Decbr forlader Skolen. Han har været saa led og kjed af den, at vi Alle syntes, han gik og fortærede saa mange onde Tanker ind i sig, at han maatte have Skade deraf; det er derfor bestemt, at han til Foraaret skal i en Boghandel, rimeligviis til Mansa19, og indtil da skal lære Bogtrykkerie hos Jensen20. Han er selv glad ved det og vi Andre ogsaa; naar Studeringen ikke gaaer let og med alvorlig Villie er det altfor kostbar og møisommelig en Vei. – Jeg maa haste med at slutte, thi først nu komme vi i Tanker om, at der skal Brev afsted til Erik i Aften, og det er mig, der maa skaffe det istand. Den Venten paa Telegram har reent forvirret os i saa Henseende. Dersom Du ikke har skrevet til Knud før Du faaer dette Brev, saa kan Du neppe naae det med 1ste Post.
Hils nu saa kjærligt fra os. Tante Marie21 har sendt os Hannes bevægede, fromme og hengivne Linier. Gud styrke dem begge i den haarde Kamp; Gud give ogsaa Dig, mit søde Barn! at gaae godt og kjærligt og frimodigt imellem dem. – Vil Du sende Mathilde dette Brev, jeg kan ikke overkomme al den Skriven.
Din trofaste Moder
[Teksten fortsætter lodret nedad i venstre margin:] Hedvig kom efter Bestemmelsen og blev hentet om Aftenen af Marie og Henriette Poulsen. Jeg saae hende i Søndags i Kirken.
