Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 20. december 1878

Fader er jo mit store Barn

den 20^de [Fredag 20.12.1878¹]

Kjære Morten!

Medfølgende Smaating maa Du tage Dig af og lade dem bringe en lille Julehilsen til Dine og vore Kjære. Jeg har ikke haft ret megen Sands til at gjøre Juleforberedelser, thi Fader er jo mit store Barn, der giver nok at varetage baade Dag og Nat, og det Kampmannske Huus har jo ogsaa draget Sind og Tanke til sig, saa det har seet sort ud med Pebernødder og Brunkager dennegang, men det er dog naaedes.

Nu mange, mange Hilsner fra os Alle. Gud give en velsignet Julefest baade hos Eder og alle mine Kjære. Her vil det jo blive lidt fattigt, at Fader maa holde sig ganske stille, men maae vi endda have ham oppe iblandt os, vil vi være meget glade. Han har det ganske godt, men det gaaer jo langsomt fremad. 2^den Helligdag skal Adjunkt Sand² prædike og Søndagen derefter Vilhelm Hansen³. Marie Jacobsen⁴ er jo noget beklemt 2 for sin Bryllupsfærd, men jeg troer dog, de vilde være glade ved Kirkeby⁵ eller Slamberg⁶, dersom Veiret skulde forhindre Dig i at komme. Det seer jo ængsteligt ud i denne Tid og der skal ikke saa lidt Mod til at begive sig paa Reiser, men det kan jo forandre sig. – Tak for Dit Brev; vi grundede svært paa, fra hvem det kunde være, da vi saa Udskriften, der unægtelig lignede en Høiskole-Elevs. Du vil snart faae Knuds Brev, der er i Circulation.

Julie har ikke skrevet Ønskeseddel; nu maa Du bringe mig bestemt Besked, om lille Bodil har Brug for en strikket Kjole, og hvormeget den skal være større end den forrige. Eller har hun Brug for en lille Pels?

Etatsraad K.⁷ skal begraves paa Mandag; Niels er meget bevæget, og har dertil grumme meget Arbeide. Provst K.⁸ var hernede i Dødsstunden. – Jeg maa haste.

Tusinde kjærlige Hilsner
Moder