Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 4. februar 1878
jeg har levet under Embedsveiens Hyttefad
Mandag [4.2.18781]
Kjære Morten og Julie!
Lille Bodil har allerede lært Eder, hvor gjerne Fader og Moder vil rydde hver Steen af Børnenes Vei og hvorledes vi med bævende Hjerte see dem udsatte for de barske Vinde, saa I veed ogsaa nok, at der vil melde sig Uro og Bekymring hos mig, naar jeg nu seer Eder sætte ud paa Dybet2; jeg, som hele mit Liv har levet under Embedsveiens Hyttefad; men paa Bunden af min Sjæl er der dog et Ja og Amen dertil og en god Tro til, at Vorherre vil vedkjende sig det som sit Værk. Saa jeg vil nu, som saa mange Gange før i mit Liv, lukke Øiet og stille Alt i Guds Haand, eller rettere og bedre, hverken see til Højre eller Venstre, men til Herrens stærke Haand. Og da Du, kjære Morten, jo føler Dig glad og frimodig ved den Gjerning Du gaaer imøde, saa maae vi ogsaa af Hjertet ønske tillykke dermed, saameget mere som vi jo godt kan see, at der er mange tiltalende Sider ved Stedet og Forholdene. Vi have haft Trap fremme og studeret Kortet, saa vi kan ganske 2 godt orientere os, saameget mere, som Fader og jeg engang har kjørt Veien til Frederikssund og faaet Indtryk af Egnen. – Det er godt I skal begynde om Sommeren og det er ogsaa rigtigt af Dig at sætte Dig ind i Huusvæsenet, hvor comisk det end kan lyde; thi den Slags Huusholdning er jo af en eiendommelig Art og maa jo føres efter bestemte Regler, men Vanskeligheden vil jo være at faae en virkelig dygtig Pige til Kjøkkenet. Imidlertid er der jo mange af Dine Venner der kan være Dig paa Raad i disse Ting, saa Du finder vel nok ud af det. Skade at Mathilde ikke er udlært, saa hun kunde være Eder lidt til Tjeneste; hun har Fundamenterne til et Høiskoleliv i sig.
Fra Inger har jeg mange Hilsner; hun skriver nok senere, men saalænge Knud3 er hjemme holder han hende varm med at accompagnere sig, saa hun kan ikke overkomme mere. Samme Knud har allerede den ene Fod paa Reise, og bliver Veiret godt imorgen tager han vist den anden med og drager af til Kjbhvn; i saa Fald faae I ham snart at see og han kan da selv udvikle sine Anskuelser for Eder. I veed vel at han venter at blive Reservelæge i Marinen; at denne Stilling skulde kaste en Vestindietour af sig er vel mere at ønske end at haabe. Hermed følger Eriks Brev, der har fornøiet os ved sin Livlighed og Friskhed. Jeg vil 3 gjerne vide om Du, kjære Morten! selv meddeler ham Din forandrede Stilling, for at kunne rette mine Meddelelser derefter, naar jeg nu snart skriver det reglementerede Brev, der gaaer herfra den 12te.
Jeg maa skynde mig at faae mit Brev færdigt, da Bøisens4 har meldt sig at komme om lidt. Vi tænker snart at skulle miste dem, og det vil blive et stort Savn især for Fader. Bøisen søger nemlig at komme til Saxkjøbing.
Hvornaar skal vi dog sees igjen? Jeg haaber paa, at Du, lille, kjære Julie! kommer her med lille Bodil i April Maaned, medens den store Oprykning5 gaar for sig. En Søtour hertil kan jo gaae saa snildt.
Mange, mange kjærlige Hilsner fra os Alle
ved
Moder
