Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 28. marts 1876 (brev nr. 1)
Faders Andagtstime hos Fru Rosenørn
Tirsdag Aften. *Apr. 1876. [28.3.18761]
Kjære Magga!
Hermed følger endelig Kjoletøiet der med Tilbehør omtrent har kostet 6 Kr. Som Du vil see er Nederdelen skaaret saa lang at den kan sømmes op som Skoning2; saa kan der altid raades Bod, dersom den skulde krybe meget ind; lad endelig Liv og Ærmer ogsaa være indrettet paa at krybe ind i Længden.
Underkraverne skal syes ganske simpelt, men det er maaskee hensigtsmæssigt at sætte en meget smal lige Linning i Halsen for at Kraven bedre kan syes til. Lærred til Kraverne skal jeg senere sende; jeg kunde jo faae 2 med en lille Blonde om og 2 glatte; de skulde være nedfaldende og da jeg antager at Fru Dyrhauge og jeg omtrent kan passe saadant sammen, saa kan Du jo conferere med hende om, hvorledes de forresten skulde være.
Vi have i Dag faaet et kjønt Tæppe færdig til Fader, bestaaende af et Stykke af hans ubrugelige Bjørneskindspels3 og en brun Bort om broderet paa Seildug. Men ligesom vi bleve færdige dermed kom der et uendeligt Arbeide ind af Døren, som jeg vilde ønske, vi kunne dele med Dig. Det er egentlig Ingers, men hun kan jo ikke gjøre Stort ved det, og bestaaer i en meget stor Fiirkant til et broderet Tæppe til Julie Marstrands Bryllup4. Men det forfærdelige er, at det er paa ganske fiint Stramai, saa man maa gyse ved at see derpaa; men jeg troer det bliver smukt. Jeg har vist skrevet til Dig, 2 at Bryllupet skal være i al Stilhed den 5te April, og den 6te skal hele Familien, Inger inclusive, ud til Vallekilde og holde Andendags-Gilde; det vil nok blive frydeligt for Inger. – Vi have haft Brev fra hende i Dag og, det lod til at hun var godt ordnet og vel tilfreds med at begynde hos Bendix5, der strax havde foræret hende en Billet til Chorforeningens Concert6, hvor kun Liepmanns Compositioner skulde bringes frem. Jeg vil meget ønske hende, at det maa gaae efter hendes Ønske, at hun maa være i Stilhed og passe sine Sager, thi det er jo et dyrt Ophold, hvor Tiden ikke maa spilles.
Her i Byen staaer Alt ved det Gamle, og Du hører vel jevnligt fra dem, der meget bedre end jeg kan fortælle om Begivenhederne. – Fru Rosenørn7 falder meget af, men kan vel gjerne derfor have en Stund tilbage; jeg var derude i Torsdags, da Fader er begyndt at holde Andagtstime derude hver Torsdag og hvor der saa er en Deel samlede. Der saae jeg Anna Secher8, der saae alvorlig og bedrøvet ud; der er jo ogsaa gaaet meget igjennem hendes Hjerte, den lille Stakkel, og Holstein er vel ikke den, der kan hjelpe hende til at tage det ret op. Familien har nok meget at sige paa ham.
Du kan tro, Mathilde er ivrig i Tøiet nu hun er ene, og Fader er saa glad ved at see mig anrette ved vort lille Taffel og naar jeg blot maa holde mig rask, saa kan det jo sagtens gaae; men jeg maa ogsaa passe godt paa mig selv thi Kulden er mig ikke god. – Jeg har ikke seet de Smaae i lang Tid; thi jeg har ikke kunnet komme der og Kighosten holder dem endnu her fra Huset, skjøndt Lisbeth har den meget ubetydeligt. Marie har været her i Dag, hun har det nu godt. – Kjærlig Hilsen fra os Alle ved
Din trofaste
Moder.
[i første sides venstre margin ovenfra og ned:] Jeg sender den røde Kjole med, thi den kan Du vist snart faae Brug for.
