Martin Andersen Nexø til Harry Søiberg
Sendt fra Holte. 29. juli 1947

Individualismens største Værdi

Holte. Den 29. Juli 47

Kære Harry Søiberg!

Først idag kan jeg sige dig Tak for dit lange og gode Brev, da vi – Johanna og jeg – lige er kommet hjem fra en Rejse i Tyskland. Jeg skal ikke komme ind paa Indholdet i dit Brev, som jeg betragter som en Bekendelse til "de gode Gamle Dage", da man hade Lov at sige alt hvad man vilde – saalænge man holdt sig til det der var den anerkendte Mening paa Bjærget. Liberalismens Frisind var jo mer end tilstrækkeligt for den, der ingen Trang følte til at sige Liberalismen imod, men ret meget med Individets Selvstændighed at gøre kan jeg ikke se, at det hade. Men Fanden skulde diskutere i en Tid hvor der virkelig sker noget. Og det gør der idag! Verden er i Støbeskeen, min Far – og Udviklingen gør ikke Holdt for at høre din og min Mening. Naar den er gaaet hen over Hovedmassen af de Gavtyve, der under Individualitetens Maske plyndrer Flertallet af Menneskene for deres Livsfylde, vil den gøre Holdt ved Venskabet, som er Individualismens største Værdi – Og der vil vi ogsaa gøre Holdt, du og jeg, dyrke hver sin Kaalgaard og række hinanden Haanden over Hegnet.

Hilsen til Helene og dig selv!

Din gl. Ven
Martin Andersen Nexø