Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Allégade 15 A. 28. december 1911

Jul, Taage, Pløre, Forstoppelse...

Allégade 15 A. 28/12 11

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Først: glædelig Jul og Nytaar. Jeg haaber at Steffen allerede har bragt Dem en Hilsen – vi traf jo hinanden hos Galschiøt. Jeg tilbragte en dejlig Dag deroppe i Helsingør, jeg ved ikke mange Steder, hvor Danmark og dansk Natur virker saa stærkt hjemligt paa mig som Byen med Kronborg ved Sundet og Landet indover Hellebæk, Esrom og Grib Skov. Galschiøt havde det godt – lidt for ensomt tror jeg han føler Livet deroppe efter sin Natur. Men han føler sig jo bundet til den gamle Reberbane og kommer vel aldrig bort derfra. Jeg selv har jo min Reberbane, som jeg hellerikke kan rive mig løs fra. Jeg kommer til at tænke paa en Rebslager i Lohals ovre paa Langeland. Han havde sin Reberbane overfor det Hus, hvor jeg 2 boede, og jeg sad ofte paa en Stub udenfor hans Skur og saa ham arbejde, naar jeg var færdig med mit. Naar han passerede mig paa Tilbagevejen, vekslede vi et Par Sætninger, før han atter forsvandt – han mindede mig altid om en Mand, der spandt sin egen Navlestreng. En Dag da han passerede mig, spurgte han: "Ved De, at jeg har spaseret Verden rundt?" "Nej", sagde jeg forbavset. "Jo", svarede han – ovenikøbet 2 Gange. Baglæns!", hørte jeg ham raabe, mens han saa smaat forsvandt paa sin 3^die Verdensomsejling.

Men det var ikke det, jeg vilde tale med Dem om idag. Sagen er den, at et Par Medlemmer af Arkivkomitéen (Helge Rode, Benzon) har ønsket, at vi udvidede denne med nogle Medlemmer og dertil ønskede: Aakjær, Wied, Jacob Knudsen, Sven Lange og maaske Michaëlis samt fra Videnskabsmændendes Lejr: J. L. Hejberg og Erslev. De har ganske vist skrevet, at vi kunde gøre, som vi vilde, men jeg ønsker 3 dog ikke at foretage eller gaa med til noget, før jeg har konfereret med Dem. Hvad mener De? Skriv mig blot et Par Ord til og sig mig Deres Mening. Der er maaske noget i at gøre Komitéen saa fyldig som mulig overfor Ind- og Udland og maaske navnlig for G.B.s Skyld. Han holder jo nok af lidt Hævelse i Bolledejen. Altsaa et Par Ord, s'il vous plait.

G.B. er rejst til Paris – Adresse: Hôtel de Iéna, Boulevard de Iéna, Paris, hvis De ved Lejlighed vil sende ham et Par Ord. Jeg var sammen med ham den sidste Aften – han var frisk og munter som ingensinde før, attenaarig. Han burde blive 969 som Methusalem. Hvor er han vidunderlig! Han talte og lo og sprang omkring og bøjede sig i ærbødig Hyldest for en smuk ung Kvinde. Ingen, jeg kender, kan bøje sit Hoved over en ung Kvindes Haand som han, jeg elsker at se ham saadan med det hvide Hoved bøjet ridderligt og betaget for 4 Skønheden. Var jeg Billedhugger tog jeg ham i et saadant Øjeblik.

Ellers intet. Jul, Taage, Pløre, Forstoppelse, amerikansk Olie. Paa Teatrene: Esmann, Chr. K. F. Molbech, Bauditz. I Literaturen: Börge-Janssen, Boeck, i Pressen: den sure Magister¹, Winding og den lille Judas blandt vore Bondeapostle (L.C. Nielsen). Ak og Væj – føj for Satan! Jeg holde mig herude i Periferien. Jeg skrev et Digt til G.B. i "Politiken" paa hans Fødselsdag – Bladet sendte mig 15 Kr. – jeg sendte dem tilbage med den Besked, at jeg ikke ønskede at lade mig sjofle. Dagen efter saa' jeg, at jeg med mit fulde Navn stod opført med 15 Kr. i "Politiken"s Godgørenhedsrubrik. Er dette ikke et typisk Træk på Pressens gode Hjærte? Jeg saa i en Bog² af Brix, at han skrev om Dem, smukt forresten, at De vandrede længere og længere ud i Ensomheden. Jeg forstaar Dem.

Hjærtelig Hilsen

Deres
H.N.