Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Sandagerhus, Saunte. 19. juli 1910

Naturbilleder

Sandagerhus1 pr. Saunte 19/7 102

Min kæreste Herre!

Hjærtelig Tak for Deres Brev. Det var ikke Meningen, at De skulde besværes med et Svar. Jeg ved jo, hvor optaget De er. Desto taknemmeligere er jeg for Deres Linier.

Jeg har ikke været til nogen Begravelse i Byen, saa vedkommende Avis maa have forvekslet mit Ansigt med en mer eller mindre æret Samtidigs. Jeg har holdt mig ganske rolig paa mine Græsgange. Spaseret lidt, badet, solet mig – Sol og Bad er de bedste Lægemidler. Siden jeg igen har kunnet tage min daglige Dukkert, synes jeg, det gaar godt fremad. Jeg har just idag begyndt saa smaat at sysle lidt med et Skuespil, jeg har under Arbejde. Hvor er det vanskeligt at blive fortrolig med sit Stof igen i alle dets krydsende Linier. Det er, som om mange af Traadene er klippet over. Men forhaabentlig kommer der nok den rette Forbindelse i dem igen.

Hvor er denne Sommer dog dejlig! Dag efter Dag straaler Solen ind gennem min Balkondør. Det er sletikke Danmark mere, men et Arkadien Østen for Sol og Vesten for Maane. I disse maanelyse Aftener sidder vi ude og ser Maanen skride over den 2 blege Himmel og følger de fjærne Lyd over Markerne. Og naar vi kommer op paa vore Værelser, lyser de gule Vægge som Solskin i Drømme. Man gider næsten ikke gaa til Ro. Kun en Kæmpetysker af den færdigsyede Slags, der er her paa Bryllupsrejse, gaar til Ro eller ihvertfald i Seng Kl. 9½.

Sender De mig et Kort, naar De kommer til Karlsbad, vil jeg gerne vide Deres Adresse, skønt Brev selvfølgelig træffer Dem selv uden denne. Det var noget med Hau et eller andet synes jeg ... Concordia, Belvedere, nej jeg har ikke Deres Huskeevne. Gid De maa faa godt af Deres Ophold. Gid idetheletaget Guder og Mennesker vilde lade alle Himlens og Jordens Goder strømme ned over Deres Hoved.

Jeg fortalte Dem vist, at jeg læste en Bog om en dansk Tænker, Aage Werner3. Nu har jeg læst den færdig. Som Menneske vil jeg tro, han var brav, men som Musikant hører han nærmest til Regimentsmusiken. Saa er han forøvrigt trættende paradoksal som de fleste uoriginale Aander. Jeg hader Paradokser, medmindre det er 3 den eneste Udvej for en uudsigelig Tanke. Intet er lettere end at være sær og paradoksal. At være simpel og menneskelig er Vanskeligheden.

Nu begynder det at blive mørkt, Fuglene udenfor er urolige, langt borte brøler en Ko. Nede paa Verandaen lyder en enkelt dæmpet Stemme, saa bliver alt stille. Jeg tænker paa Deres Stue og ser Deres Ansigt i det skarpe Lys, bøjet over Bordet. Jeg kunde sige Dem meget i Aften, men mit Hjærte er saa følsomt, at jeg hellere vil tie.

Modtag kun denne lille Hilsen, som gærne skulde træffe Dem, inden De rejser fra København. Min Kone beder mig hilse Dem mange Gange. Hun er rask og smilede glad, da hun saa Deres Hilsen til hende. Nu ønsker jeg, at Vind og Vejr maa føje sig for Dem, saa De faar det fulde Udbytte af Deres Rejse. En Vinter som den, De havde i Aar, maa De ikke faa igen.

Jeg tænker, jeg kommer hjem paa samme Tid, som De vender tilbage fra Karlsbad medio August. Jeg glæder mig til at se Dem igen og møde Deres altbesejrende Smil.

Deres hengivne
Henri Nathansen

 
[1] Sandagerhus: Sommerpensionat på nuv. Uranusvej i Stenstrup ved sydsiden af Hornbæk plantage, bygget af frøknerne Bock ca. 1895 i "finurlig træarkitektur"; brændte 1952. Se Helsingør Leksikon tilbage
[2] Tirsdag. Korrespondancekort med indlagt blad, adresseret til: "Hr. Professor Dr. phil. Georg Brandes / Havnegade 55 / København K". [Ulæseligt afsenderstempel; modtaget:] "Kjøbenhavn 20.7.10, 7 OMB". tilbage
[3] Aage Werner: Arthur Christensen: En Dansk Tænker. Aage Werner, 1910. Se også HNs brev til Pontoppidan 24.7.1910. tilbage