Hans E. Kinck til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gørbitzgade 4, Kristiania. 30. december 1921
humoret hos Henrik Pontoppidan
Kra., Gørbitzgade 41
30.XII.21.
Kære Henrik Pontoppidan,
Igaar kvæld læste jeg Høisang1. Hvor er den sluten paa kap. II storslagen i sin komik! Kroen i I. kap. og storgaards-interiøret i II. Det er som jeg hadde været der. Men saa den sluten! Jeg kom til at mindes Hans Kvast og Melusine igen. Hvor er "kritikerne" henne? Man kan jo forstaa disse literaturkritiske√ skravlebøtterne i aviserne, som selv for største delen er mislykkede kunstnere: de gaar av veien for og vil nødig mindes Hans Kvast. Men man skulde jo ventet at professorer, som har ialfald sin økonomiske eksistens paa det tørre, vilde sørget for at denslags fik sin fremste plads. Jeg husker f.eks. ikke at V. Andersen gør noget ud av den side ved Dem i sin raske bog. Det er nemlig et 2 vældig kapitel det – humoret hos Henrik Pontoppidan; humoret er nemlig selv vældig og saa vidunderlig egenartet og stille. Fordi det nemlig ligger gemt i selve situationen og scenerne; det hænger ikke og dingler i en enkelt glose, som er det eneste, disse skavlebøtter kan opfatte. Det er det mangetvundne, de ikke forstaar – det vil si: liv. –
Det var bare disse par linjer, jeg vilde Dem. Og saa atter mit ønske om en god bedring i det nye aar!
Deres hengivne
Hans E. Kinck.
